Erstatningsansvarsloven – hvad siger den

Man kan komme ud for mange forskellige ting her i livet. De fleste ting vil forhåbentlig være positive, men nogle af disse ting kan ende med at gøre skade på en. Nogle af disse skader kan være af en særlig karakter, hvor man har ret til en form for erstatning. Når man skal finde ud af, om den skade, der er sket, er en skade der giver en ret til en erstatning, skal man kigge i Erstatningsansvarsloven. Det er en dansk lov, som blev vedtaget tilbage i 1984. Den er siden hen blevet reguleret i 1997, 2001 samt 2003.

To forskellige slags skader ifølge Erstatningsansvarsloven

De fleste vil have en ide om, hvad Erstatningsansvarsloven handler om lige så snart man hører ordet. Det siger sig selv, at det er retningslinjer for hvornår man har ret til erstatning. Men hvad siger den helt præcist? Hvis man kigger i Erstatningsansvarsloven vil man finde, at den beskriver to forskellige former for skader, hvor man kan have ret til en erstatning. Disse to kaldes for personskade og økonomiske skader.
Når der er tale om en erstatning på en personskade menes der, at man kan få erstatning til at dække udgifter til behandling, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne, dødsfald m.m.
Økonomiske skader vil sige, at der f.eks. har været tabt arbejdsfortjeneste som følge af en ulykke eller skader på ejendele. Skader på ejendele kunne for eksempel hvis ens bil er blevet ødelagt på den ene eller anden måde efter en trafikulykke.

Erstatningsansvarsloven udgøres af en fast række principper, der skal afgøre hvilke erstatningskrav, som man kan være berettiget til i Danmark. Disse krav er blandt andet varige mén, svie og smerte godtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det er dog ikke nok at have kendskab til Erstatningsansvarsloven for at få erstatning, så man ved hvornår man har ret til hvad. Der kræves naturligvis en form for forsikring. Dette vil der komme Mere om i det næste afsnit.

Hvilken rolle spiller Erstatningsansvarsloven efter en ulykke

Hvis man er kommet ud for en ulykke, og man som følge deraf er kommet til skade, vil man kunne gøre krav på erstatning. Hvis man altså er forsikret. Det er derfor en rigtig god ide, at tegne en ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring dækker langt de fleste ulykker, som man kan være så uheldig at komme ud for, og er også god at have i forbindelse med trafikulykker. Hvis man er involveret i en trafikulykke vil man dog oftest være dækket af en ansvarsforsikring. Det er nemlig lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring i Danmark, hvis man er bilejer. Men en ansvarsforsikring dækker ikke alle former for trafikulykker. Hvis man for eksempel ender i en trafikulykke, som er en soloulykke, vil ansvarsforsikringen ikke dække. Det vil en ulykkesforsikring dog. Og hvis man har tegnet en ulykkesforsikring, vil man kunne finde ud af om man er berettiget til erstatning, hvis man kigger i Erstatningsansvarsloven. Man kan derfor groft sagt sige, at Erstatningsansvarsloven ikke vil have den store indvirkning med mindre at man har tegnet en ulykkesforsikring. Man skal derfor naturligvis være bevidst om, at der er stor forskel på forskellige ulykkesforsikringer. Dels i forhold til hvad de dækker, og dels hvor stor en præmie man kan få udbetalt efter en ulykke, men der er man nødt til at kigge på de enkelte udbydere af ulykkesforsikringer for at finde informationer. Kort sagt kan ulykkesforsikringer variere meget fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.

Jeg har en ulykkesforsikring. Hvad betyder Erstatningsansvarsloven så for mig?

Hovedmålet med Erstatningsansvarsloven er, at man kan få ens økonomiske tab dækket. Man kan groft sagt sige, at Erstatningsansvarsloven sørger for, at du er lige så godt økonomisk stillet efter ulykken, som du havde været hvis ulykken aldrig havde fundet sted. Det er blandt andet her hvor tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og helbredsudgifter kommer til sin ret. Men i Erstatningsansvarsloven er der også de såkaldte godtgørelser, hvor man giver et beløb, som faktisk overstiger det beløb, som man har tabt på grund af ulykken. Det kunne for eksempel være varige mén eller svie og smerte. Der er altså her ikke tale om et økonomisk beløb, som man har mistet på grund af ulykken, men i stedet et beløb, der skal dække et personligt tab, som for eksempel ubehag efter en ulykke.

Erstatningsansvarsloven og dødsfald

Der gælder nogle helt særlige regler i Erstatningsansvarsloven ved dødsfald. Det vil i dette tilfælde være den erstatningsansvarlige, som har pligt til at betale begravelsesudgifter samt et særligt overgangsbeløb. Den erstatningsansvarlige skal samtidig også betale en erstatning til den eller de, som har mistet en forsørger. Det kunne for eksempel være børn af den afdøde. Der kan i nogle særlige tilfælde også fastsættes en godtgørelse til efterladte, som stod den afdøde særlig nær. Der er altså her ikke udelukkende tale om familiemedlemmer.