Markedet for freelance IT konsulenter i vækst

Det danske marked for freelance IT konsulenter er i kraftig vækst, og denne artikel sætter fokus på hvad det er for mekanismer der driver denne vækst og hvem der i stigende grad anvender selvstændige konsulenter. Hvorfor er det at de traditionelle ansættelsesvilkår er udfordret?

Hvem vælger at blive freelance konsulenter og hvorfor?

Grundlæggende  findes der to primære grunde til, at personer vælger at blive freelancekonsulenter.

Den første grund er af nød, fordi personen er jobsøgende og måske får en mulighed for at tage en mindre opgave på freelance-vilkår.

Den anden grund er fordi personen ganske enkelt ønsker at fungere på arbejdsmarkedet som freelancekonsulent. Dette er primært højt kvalificerede personer, der har ekspertkompetencer på områder, der er relativt efterspurgte i arbejdsmarkedet.

Vælger man freelanceverdenen af nød, så er det sjældent, at det er en holdbar løsning på langt sigt, hvorimod de som tager et aktivt valg ofte får succes og stort personligt udbytte og derfor som regel aldrig vender tilbage til en traditionel karriere.

Grundene til at den enkelte person vælger at blive freelance IT konsulent er naturligvis individuelle, men der findes nogle primære grunde, som er oplistet nedenfor:

  • Ønske om større fleksibilitet og 100% indflydelse på hvilke opgaver man vil tage. At være mere selvstændig er af HK kåret til top 2 mest betydningsfulde jobparameter.
  • Mulighed for at bidrage hos forskellige kunder og bidrage meget direkte med ens kernekompetencer
  • Kunne levere konkret værdi på et projekt uden at være viklet ind i diverse organisatoriske og politiske problemstillinger
  • Mulighed for en væsentligt øget årlig indkomst – i modsætning til hvis du fx er fastansat som it supporter
  • Øget jobsikkerhed – virker måske paradoksalt, men dygtige freelance IT konsulenter der aflønnes af deres eget firma har faktisk særdeles høj jobsikkerhed og magten til at afskedige dem ligger ikke hos én enkelt chef
  • Mulighed for selv at prioritere ressourcer på uddannelse og generel kompetenceudvikling som man ønsker det
  • Den mentale frihed ved ikke at have nogen chef, men udelukkende at have kunder, som frit kan vælge om de ønsker at købe ens ydelser eller ej

Hvorfor anvende freelancekonsulenter?

Når en kunde skal hyre en konsulent ind, så har de to primære muligheder. Den første er at gå til traditionelle konsulenthuse med fastansatte konsulenter og den anden mulighed er at hyre en eller flere freelance it konsulenter.

Konsulenthuse med fastansatte medarbejdere har typisk en højere timepris, og man skal derfor også have noget ”konceptuelt” med i leverancen, hvis man som kunde skal bruge denne mulighed. Det kan f.eks. være at konsulenthuset har lavet præcis det samme for en lignende kunde og kan stille med det samme team og måske gøre betalingen direkte afhængig af de opnåede resultater.

Når man som kunde hyrer freelancekonsulenter, så er det typisk for at få den hardcore faglige kompetence , og det er på den måde i høj grad et ”value for money” produkt man køber uden så meget omsvøb. Priserne er som regel væsentligt under konsulenter i traditionelle konsulenthuse, men den primære driver for købet hos de fleste kunder er, at de stærkeste faglige kompetencer ofte findes i freelancemarkedet.

Specielt inden for nogle områder er der et meget stort udbud af højt kvalificerede IT freelancekonsulenter. Udbuddet er eksempelvis meget højt, hvis man ønsker at hyre en softwareudvikler (f.eks. .NET, Java, PHP, C++, iOs, Android),en IT projektleder / IT programleder, IT infrastraktur konsulent eller en IT supporter.

Alle C20 virksomheder i Danmark anvender freelancekonsulenter i større eller mindre omfang og typisk entrerer disse med ét eller flere freelance konsulenthuse, som kender freelancemarkedet og foretager udvælgelsen af den bedst matchende freelancekonsulent ift. den konkrete opgave.

Fordi internettet gennem de seneste år har skabt stor gennemsigtighed, så er det i stadigt stigende grad også muligt for små og mellemstore virksomheder at hyre freelancekonsulenter enten ved selv at gå ud i markedet eller ved at samarbejde med et freelance IT konsulenthus.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *