Når man taler om forsikring af veteranbiler, er der nogle andre regler og forhold end ved nyere biler. Først og fremmest skal man vide, at der findes en række anerkendte forsikringsselskaber, hvoraf nogle har specialiseret sig i veteranbiler eller klassiske biler. De to sidstnævnte kategorier nævnes ofte i flæng, men blandt veteranbilentusiaster er der ofte den holdning, at veteranerne er min. 35 år gamle, men de klassiske er lidt nyere. Dette varierer dog meget. Hos Dansk Vintage Motor Club skriver de fx, at en veteranbil er et køretøj, som er fra perioden 1900 – 1950. Vintagebiler er fra 1951 – 1974, og klassiske biler er fra perioden 1975 – 1984.
Ansvar
Ligesom det er tilfældet med alle andre biler, skal du naturligvis have en almindelig ansvarsforsikring. Her er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man vil have én, der kun dækker i sommerhalvåret, eller om det skal gælde hele året rundt. Der findes fx ordninger, hvor man aftaler, at der kun køres i sommerhalvåret og så endda kun “lejlighedsvist”, som det hedder i nogle regler.
Kasko
Når man tegner denne type, kræver selskaberne typisk, at det kan dokumenteres med nogenlunde sikkerhed, hvilken værdi bilen har. Ofte vil man også bede om et vellignende foto. Blandt dyre klassiske biler har nogle en meget høj salgsværdi, og her vil det være oplagt at købe en kasko, som giver mere tryghed. Læg mærke til, hvilken selvrisiko, der er i ordningerne. Selv ville jeg foretrække bare at sætte selvrisikoen højt op, hvis jeg så til gengæld kan få en lidt lavere præmie. Nogle selskaber reklamerer med, at selvrisikoen er på 0, men hvis præmien så til gengæld er høj, så er der efter min mening ikke meget idé i det. Det er en god idé at bruge lidt tid på at downloade og læse de tekster med regler og betingelser, som selskaberne lægger ud på deres hjemmesider. De er også gode til at vise alle kontaktmulighederne såsom telefon og mail.
Stilstandsforsikring
Nogle bilejere tror, at man aldrig forsikrer en bil, som står uregistreret, uden at man kører i den. Men for de ejere, som har meget dyre biler stående i showroom eller lignede er det en rigtig god idé at tegne den såkaldte stilstandsforsikring. Når man har denne type, kan man have bilen stående uregistreret, og uden kørsel. Priserne på disse typer kan ofte ligge i den absolut lave ende. Der er klogt at se på et par forskellige selskaber, før man beslutter sig. Ikke nødvendigvis fordi det ene er så meget dyrere end det andet. Men mere fordi der er forskelle på, hvad de har at tilbyde. Måske er du ikke specielt interesseret i den lave selvrisiko, som mange ellers reklamerer med. Måske går du mere op i, at den årlige præmie er så lav som muligt. Og skulle du være uheldig, vil det så koste lidt i selvrisiko, men det er også bedre end at miste hele værdien pga. uheldige omstændigheder.
Ombygede versioner
Hos Motorkontoret har der været et par sager, hvor man har været i tvivl, om et køretøj skulle gå under betegnelsen ‘veteran’ eller ny bil. Disse uoverensstemmelser havde der årsag i det faktum, at nogle gamle biler bliver ombygget. Det er der ikke noget nyt i. Men nogle gange bliver der lavet så meget om på en bil, at den nærmere går i kategorien “ny bil” end “veteran”. Spørgsmålet er, hvor grænsen går. For hvis det stort set kun er chassiset, der er fra gammel tid, og alt andet er skiftet ud, så er det mere en ny bil en en gammel. Man skal derfor ikke blive overrasket eller skuffet, hvis Motorkontoret vurderer en ombygget bil til ikke at kunne være i kategorien “veteran”. Man kan læse et par cases om dette emne på Skats hjemmeside. Denne forskel betyder meget for bl.a. beskatning og forsikringer.
Be First to Comment