En vognmand kan hjælpe med alle former for transport

Mangler du hjælp til at få løst en transportopgave? I dit lokalområde er der med garanti flere vognmænd, som løse din udfordring. Især hvis det handler om fragt af stort og småt eller levering af materialer som fx stabilgrus, granitskærver eller barkflis til et byggeri eller din have.

Levering af byggematerialer

En del vognmænd har deres egen grusgrav, hvorfra de kører materialer ud til både private, erhverv, boligforeninger, byggepladser, offentlige institutioner, landmænd med flere. Eller de har adgang til en grusgrav, hvorfra de kan levere. Måske kan du endda få lov til selv at afhente materialer. Det kræver blot, at du har en trailer og laver en aftale med dem. Så kan du sparer udgifterne til selve fragten. Til gengæld skal du selv bruge tid og kræfter på at skovle op og ned fra din trailer.

Fragt af gods

En vigtig indtægtskilde for vognmænd er fragt af forskellige former for gods for mange forskellige typer af kunder. Nogle vognmænd kan hjælpe dig fra dag til dag og afhenter hjemme hos dig for at levere direkte hos modtageren. Det kalder man også for kørsel fra dør til dør.

Der er nemlig også vognmænd, som kører faste ruter i både Danmark, Skandinavien og resten af Europa. Her bliver godset ofte leveret til en central. Her bliver det måske opbevaret i nogle dage, inden det bliver læsset på en lastbil, som sætter kursen mod den pågældende destination. Der er fx flere vognmænd, som har ugentlige afgang til de store byer i sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal.

Særtransport og specialtransport

Har du et meget stort emne, som du skal have transporteret, kan der være tale om en specialtransport, som kræver en blokvogn. Du har sikkert set store lastbiler fragte vindmøller, når du kører ude på motorvejen. Er emnet mere end 30 meter langt og 3,65 meter bredt (4 meter på motorvej), er der tale om en særtransport, som skal være assisteret af en ledsagebil. Der er nogle meget specifikke regler for særtransport, som du kan læse mere om i bekendtgørelsen om særtransport.

Derudover skal man ansøge om lov til at foretage en særtransport. Det kræver nemlig en polititilladelse. Sidst men ikke mindst kan det være nødvendigt med forskellige tilladelser alt afhængig af, hvilken type gods man skal fragte. Transport af radioaktivt gods kræver fx en særlig tilladelse. Det er normalt vognmanden, som står for at indhente disse tilladelser.

Skal man over Storebæltsbroen, skal man i nogle tilfælde også kontakte dem, inden man kører over. Normalt vil de gerne have, at chaufføren ringer to timer inden, at han skal krydse Storebæltsbroen, men det gælder kun, hvis lastbilens last er over en vis bredde eller vægt, eller kører mindre end 50 km/t.

Man skal også være opmærksom på, at sådanne særtransporter kun kan køre over Storebælt kl. 22 – 06. Heldigvis har vognmænd med speciale i særtransport styr på alle disse regler. Desuden har Storebæltsbroen udarbejdet en folder, hvor du kan læse mere om reglerne.

Kranarbejde

Kranarbejde er et helt kapitel for sig. Der er vognmænd, som udelukkende tilbyder kranservice og har en stor vognpark med forskellige typer af kraner. Det kan være kraner med mandskabskurve, så man fx kan udføre arbejde udvendigt på højhuse. Eller det kan være kraner, som især er gode til at arbejde i lave bygninger og gennem porte. Eller kraner, som udfører præcisionsløft i forbindelse med montage af elementer på en byggeplads.

I mange tilfælde bruger man også kraner, når man skal læsse gods af ude hos kunden. Er der fx tale om en levering af paller med teglsten, er en kran uhyre praktisk.

 

Mange vognmænd tilbyder gerne en skræddersyet løsning til dit transportbehov. Derfor kan det være en god idé at ringe til din lokale vognmand for at høre, om han kan hjælpe dig.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *