I Danmark har vi en stærk design tradition, som strækker sig helt tilbage til starten af den industrielle revolution. På trods af Danmarks lille størrelse og befolkning, så er en lang række af tidens allerstørste design ikoner faktisk fra Danmark.
Hans Wegner: Arkitekten og møbeldesigneren bag en lang række smukke og trendsættende møbler. Han havde særligt fokus på stole, hvor den mest kendte af alle, må siges at være CH 24 stolen.
Poul Henningsen: Manden bag den lettest genkendelige lampe i verden, nemlig PH-lampen. Grundtanken bag PH-lampens specielle design var, at Poul Henningsen ønskede en lampe, der kunne afspejle for den elektriske pæres skarpe lys, uden at lampeskærmen kom til at opsluge for meget af lyset. PH-lampen kunne med sine 3 skærme give det perfekte lys, og Poul Henningsen havde derved løst udfordringen med en kombination af smukt design, funktionalitet og nytænkning.
Jørn Utzon: Den danske arkitekt, som rejste rundt i verden og fik inspiration, for til sidst selv at blive verdenskendt. Jørn Utzon havde en helt speciel fornemmelse for rum og geometri, og hans evner førte til et skelsættende øjeblik i hans karriere i 1957, da han vandt en designkonkurrence og fik lov til at stå for designet af Sydneys Operahus.
Arne Jacobsen: Designeren bag to af de måske mest ikoniske stole i verden: Ægget og Svanen. Begge blev designet og bygget i 1958, og er stadig den dag i dag, utrolig eftertragtede. Designet er anderledes, helt uden brug af rette linjer og så de blev produceret med en, dengang, ny teknologi.
Dansk design har altså altid været udforskende, gennemtænkt og innovativt.
Inden for smykkeverden, har Kranz og Ziegler ført denne danske designtradition videre…
Nytænkning i en etableret branche
Siden tidernes morgen, har mennesket båret smykker. Igennem tiden er flere og flere smykkedesignere og virksomheder dukket op, og i dag er smykkebranchen “big business”.
Der er mange designere og producenter, af den årsag, at smykker er populære som aldrig før. På trods af den store efterspørgsel på smykker, så er dog en tendens i branchen til, at mange kollektioner ligner hinanden. Tager man en tilfældig ring og spørger: Hvem har designet denne, vil det være utrolig svært for den adspurgte, at komme med det rigtige svar.
Der mangler med andre ord nytænkning og brud med de klassiske designtraditioner i smykkebranchen. Eller rettere sagt, der manglede…
Dansk design der vender op og ned på smykke branchen
For Kranz og Ziegler har med deres smukke og nyskabende STORY-kollektion vendt op og ned på hele smykkebranchen og forholdet mellem designer og forbruger. Hvor man før i tiden gennemgik smykkekataloger og diverse guldsmedes vinduer for at finde det perfekte smykke, så har Kranz og Ziegler lagt designmulighederne i forbrugernes hænder.
Det hele tager udgangspunkt i et STORY armbånd.
Der findes en lang række STORY armbånd, i forskellige materialer, farver og størrelser, som forbrugerne kan vælge i mellem. Men valgfriheden stopper ikke her: Dertil findes der et hav af forskellige STORY charms og ure, og alle charms og ure kan påsættes samtlige STORY armbånd.
Forbrugerne får derved en helt unik mulighed for at designe deres helt eget smykke! Kombinationsmulighederne er tæt på uendelige, så man kan sige, at Kranz og Ziegler har “givet magten” til forbrugerne – nu får de selv lov til at bestemme smykkets udseende, udtryk og sammensætning.
Tanken bag STORY kollektionen er et friskt pust i smykkebranchen, og den er blevet taget rigtig godt imod af forbrugerne. Kranz og Ziegler sælger ikke bare STORY smykker som varmt brød i Danmark. De sælger også masser af smykker til fx USA, Tyskland, England og Frankrig.
Kranz og Zielgers popularitet er støt stigende, og de er ved at have skrevet sig selv godt ind i historiebøgerne, side om side med alle de andre danske designere, der turde tænke ud af boksen.
Det er dansk design, når det er bedst!
Be First to Comment