De fleste af os elsker at rejse, men vi er som oftest rigtig dårlige til at pakke det nødvendige. Hvor ofte har du ikke pakket ALT for meget tøj og glemt nogle af de vigtigere ting derhjemme? Jeg har endnu ikke oplevet at det ikke er sket for mig selv.
Jeg rejser et par gange om året og jeg glemmer ALTID et eller andet jeg burde have haft med. Derfor har jeg sat mig ned (Rettelse: Min kone har sat mig ned) for at skrive en liste over de ting vi SKAL have med når vi er ude at rejse.
Her opdagede jeg sjovt nok, at der var 5 ting på denne liste, som jeg har glemt flere gange, så nu tænkte jeg, at jeg ville skrive denne lille liste over de 5 ting jeg oftest har glemt og som jeg i den grad havde brug for.
1 – Rejseadaptere
Af en eller anden årsag er der ikke en standard indenfor stikkontakter og spændinger. Det betyder for dig, at når du rejser ud i verden, så risikerer du ikke at kunne bruge dine elektriske apparater. Det være din mobiloplader, barbermaskine, computer, kamera eller noget helt tredje.
Heldigvis findes der smarte rejseadaptere, som du bruger som mellemled mellem dit apparat og stikkontaktet. Den får det hele tid at passe sammen og sjovt nok, så virker alle dine el-artikler igen!
Du kan nok forestille dig, hvor irriterende det er, at have fløjet 20 timer, ankomme udkørt til et hotel om natten og ville skrive en sms hjem om, at du nu endelig er fremme i god behold. Mobilen er slukket og din oplader passer IKKE i stikkontakten….
Gør dig selv den tjeneste, at købe en rejseadpter. Den kan købes i mange lufthavne som nødløsning. Du kan dog med fordel købe den på nettet, hvor den er noget billigere.
2 – Støttestrømper
Støttestrømper? Det er da for gamle mennesker…. NEJ!
Hvis du rejser 2-3 timer med fly, er støttestrømper ikke nødvendige, medmindre du har problemer med blodpropper, eller er gravid. Flyver du derimod +10 timer, hvor du ikke kan bevæge benene og, hvor trykket for dit blodomløb til at arbejde anderledes, så er støttestrømper/rejsestrømper altså geniale!
De sidder stramt om dine ben, og sørger for at holde blodomløbet i gang. Det forhindre hævelser i benene og blodpropper. De ligner normale sokker, så brug dem nu endelig!
Støttestrømper kan købes på apotekeren.dk
3 – Tandpasta og Tandbørste
Sikke en no-brainer… Ikke destomindre så glemmer jeg alt for ofte min tandbørste og tandpasta i kampens hede. Ja, en ny tandbørste og tandpasta koster kun ca. 50-70 kr, men det er dumme penge at smide ud af vinduet. Du kunne også have brugt disse penge på en STOR fadøl eller to, alt efter hvilket land du besøger.
4 – Håndklæde til stranden
Da du bestilte hotel stod der med garanti at der var håndklæde på værelset. Så langt så godt, men de håndklæder der normalt er på hoteller er små og ikke beregnet til stranden. Gider du at lægge dig på et lille håndklæde, hvor din røv knap nok kan være, efter en tur i vandet? Nej… Vi vil da helst kunne tørre uden at få sand overalt, så sørg nu for at tage et større strandhåndklæde med hjemmefra. Det er så dumt at skulle købe et nyt hver gang….
5 – Badetøjet
Du er ankommet til Mallorca, hvor det skønne blå vand bare lokker dig til at springe i så hurtigt som muligt… Du smider tøjet med det samme du kommer ind på værelset, åbner tasken…. Du leder febrilsk… Hvor fanden er de….? Du har gjort det igen… Dine badebukser ligger hjemme på sengen i Danmark…. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange gange dette er sket, for det begynder virkelig at være pinligt. Problemet er desværre, at selvom du er i syden, hvor der er mange der bader, så er kvaliteten af badetøj oftest ikke særlig stor og prisen bliver skruet meget i vejret!
Har du skrevet disse fem råd ned? Det var godt. Så slipper du nemlig for hånlige grin fra din partner… Hvad glemmer du oftest?
Be First to Comment