Hvis du følger med i herremoden, er det nok ikke gået dine øjne forbi, at den klassiske butterfly er kommet tilbage fra gemmerne og de smarteste og mest stilsikre, er i dag ikke bange for at kombinere deres outfit med en butterfly. Butterflyen har den attraktive side, at den både er klassisk og stilig, men alligevel er så sjældent set på mænd, at den tiltrækker opmærksomhed. Dette dog uden at være for flashy.
Hvis du går og overvejer om du skal investere i en flot butterfly, til at gøre din garderobe en smule mere unik og så at sige sætte prikken over i’et, når du har skjorte på, så har du måske en del spørgsmål, der bremser processen. Det kan f.eks. være om ikke det er svært at binde sådan en butterfly?
Hvor svært er det at binde en butterfly?
Vi vil ikke bilde dig noget ind, og jo, køber du en såkaldt selvbinder butterfly, så kræver det en del træning at binde den perfekt og sørge for at den ikke er skæv eller hænger, hvilket vil ødelægge hele dit udtryk. Det er selvfølgelig ikke umuligt og hvis du ikke er typen, der giver hurtigt op, og er villig til at lægge nogle timer foran spejlet i at lære at binde din nye butterfly, så vil vi helt klart sige: go for it. Selvbinder-modellen er den helt originale og klassiske butterfly og det kan kun imponere, hvis folk opdager, at du selv har bundet din butterfly. En god måde at lære sig selv at binde en butterfly, er ved at søge på Youtube (en butterfly hedder “bow tie” på engelsk) og følge en af de guides man finder der. Så er det bare frem og tilbage mellem skærmen og spejlet, indtil din butterfly sidder lige i skabet.
Er der alternativer til selvbinderen?
Hvis du synes at det virker for svært, eller hvis du reelt har prøvet med en selvbinder og hidsigt har måtte give op, så fortvivl ikke, for der findes heldigvis alternativer, der giver næsten den fulde effekt af en selvbunden butterfly, men som kun har en brøkdel af dennes sværhedsgrad.
Den mest simple er clipon butterflyen, som simpelthen er en forbunden butterfly, der har en clips monteret på bagsiden. Med denne clips fastgører du med et snuptag din butterfly til forkanten af skjortens krave og 1-2-3 har du en perfekt bundet butterfly på. Dette lyder tiltrækkende, og hvorfor bruge kræfter på at lære at binde sin egen butterfly, når man kan få det så nemt med en forbunden? Well, man kan med clipon modellen altså godt se forskel. Den sidder ikke lige så godt og pænt som en selvbunden butterfly. Clipon modellen afslører hurtigt sig selv for det trænede øjne, og det bliver nemt en smule kikset.
Heldigvis findes der en tredje løsning, som vi anbefaler til dig, der ikke magter en selvbinder: den forbundne butterfly med et bånd til at justere om halsen. I stedet for blot at klipse butterflyen løst fast på kraven, kommer denne model med en justerbart bånd til at binden om halsen. På den måde kan man stramme sin butterfly præcis lige så stramt og fast som en ægte selvbindermodel, hvilket giver et mere korrekt udseende. Man skal her været meget modetrænet for at kunne lugte lunten og se at det ikke er en selvbinder butterfly, der er tale om.
Hvor køber man billigst en butterfly?
Uanset om du har bestemt dig for en selvbinder butterfly eller en af de forbundne modeller, så skal du finde et sted at købe den, og hvorfor ikke spare lidt penge, når du er i gang? Inden du går ned i en dyr herretøjsforretning, så tag et kig på nettet, hvor der er mange penge at spare på butterflies.
Be First to Comment