Vidste du, at omkring 95% af dem, der taber sig via en slankekur, tager på igen? Og omkring 60% tager mere på, end de tabte? Og omkring 35% udvikler et forstyrret forhold til mad, dem selv og deres krop?
Det er nedslående tal, og det er slankekurene, den er gal med.
Min erfaring er, at slankekure får personer væk fra dem selv og deres krop. De får af vide, de skal spise nogle helt bestemte ting i helt bestemte mængder, men de anspores faktisk ikke til at mærke efter, hvad de egentlig har brug for. Og de får ikke taget fat i, hvorfor de egentlig spiser som de gør. Det vil sige, at slankekure i rigtig mange tilfælde er symptom behandling, hvor man forsøger at ’fixe’ sin krop og/eller sit udseende. Men det hjælper ikke folk til at få et afslappet forhold til deres krop og maden, og det er først her, maden ikke længere bliver et problem.
Hvad kan så være en farbar vej?
Jeg ønsker for mine klienter, at de begynder at samarbejde med deres krop. For den kan faktisk godt hjælpe dem med, hvad de har brug for at spise, hvornår de har brug for at spise og hvad de har brug for at spise. Kroppen kan også fortælle, om der er andet, den har brug for, fx at hvile, en pause, ro, bevægelse eller et kram.
Derudover ønsker jeg for mine klienter, at de lærer i højere grad at adskille mad fra deres måde at have det på. Det kræver nysgerrighed ind i, hvordan vi har det og hvordan vi mon kan varetage vores behov, tage os af os selv og være med de mere svære følelser.
Spisning forstået indenfor tre forskellige områder
Jo mere vi begynder at forstå og selv, hvordan vores krop fungerer og hvordan vi egentlig behandler os selv, jo klogere kan vi blive på vores spisemønster.
Og jo mere kan vi begynde at samarbejde med os selv og vores krop og se maden som nydelse og brændstof for kroppen.
Vores spisning er nemlig påvirket af tre helt overordnede kategorier; kroppens biologi, vores vaner og psykologien bag spisning.
Biologi
Biologien handler om, om kroppen får den næring, den har brug for. Ellers kan der komme mangelsymptomer eller ubehag som fx forstoppelse eller udpræget træthed. Derudover kan det også mærkes i kroppen, om den får et ustabilt blodsukker pga. måden, der spises på. Kroppen sender også ret tydelige signaler, når den er stresset, træt eller sulten – og det er alt sammen signaler, vi kan lære at blive mere opmærksomme på. For at samarbejde bedre med kroppen.
Vaner
Derudover giver det mening at se på de vaner, du har bygget op omkring maden. Er der særlige vaner, der faktisk ikke fungerer for dig – men du ved måske ikke, hvad du skal gøre i stedet for? Eller du har ikke overskud til at gøre andet?
Et eksempel kan være, at du altid ofte går i skabene efter guf, når du kommer hjem fra arbejdet.
Vaner kan ses som en tresporet motorvej i hjernen, hvor der er dannet nervebaner. Det koster derfor ikke energi at gå i skabene, når du kommer hjem. Det vil derimod koste energi at lade være, da din hjernes fornuftscenter skal i gang med at finde ud af, hvad du så skal. Og du kan mærke ubehaget ved ikke at gøre, som du plejer.
Det giver mening at finde ud af, hvad denne vane giver dig. Giver det dig ro at spise, så du kan falde ned efter en lang arbejdsdag? Hvis du skal skabe en ny vane – altså nye nervebaner i hjernen – skal du blive helt klar på, hvad du GERNE vil gøre, og så skal det give dig noget af det samme. I dette tilfælde noget, der hjælper dig med at falde til ro efter arbejdsdagen. Kunne det være at sidde i haven og slappe af? Gå en tur? Ligge dig ned og tage et hvil? Meditere? Du skal finde en løsning, der passer dig – og så skal du blot i gang med at øve dig. Skridt for skridt. Uden at være perfekt.
Psykologi
Denne del handler om mange forskellige ting, bla. de overbevisninger du har om at spise, og hvordan du håndterer din krops biologi og de sindstilstande du oplever.
Du kan have overbevisninger om det at spise, der faktisk ikke tjener dig. Det kan fx være, at du giver dig selv for snævert et manøvrerum at bevæge dig indenfor. ENTEN skal du spise mega sundt – ELLER også kan det være lige meget. Så har du alligevel fejlet. Det at tænke sådan kan faktisk i sig selv gøre, at du spiser. Og det kan give mening at begynde at øve dig på, at det er okay, at du blot øver dig og gør det bedste, du kan. At du ikke skal være perfekt.
Dernæst kan ens spisemønster være tæt knyttet til håndtering af forskellige sindsstemninger og kroppens status. Er du fx vant til, at når der er uro i kroppen, så kan mad for en stund fjerne det?
Bestemte former for mad har en tendens til at skabe ro og afslapning i kroppen. Særligt sød og fed mad eller salt og fed mad. Det er sjældent en sukkerknald, vi craver – men sukker og fedt sammen som i kage, et wienerbrød eller chokolade. Eller det fede og salte som i chips, pommes fritter og andet fastfood, brød med smør og ost eller andet.
Derfor kan en craving ses som et udtryk for, at der er noget, der har brug for din opmærksomhed. Både dine følelser og din krop er information om, hvordan du har det lige nu – og hvad du reelt set har brug for. Oplever du kropslig uro og en følelse af ængstelighed, kan det være, du faktisk har for travlt og ikke får taget nok vare på dine egne behov. Og så ligger indsatsen langt mere her og hvordan du kan passe på dig selv – end præcist hvad du spiser.
Hvad kan du få hjælp til?
Hos en klinisk diætist kan du få hjælp til at arbejde med din motivation til at spise sundt, og du kan også få hjælp til at arbejde med den måde du spiser på. De fleste tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb. Så kom i gang med et vægttab der holder – hellere nu end aldrig.
Be First to Comment