Indretning af badeværelse til ældre

Mange ældre har et ønske om, at kunne blive boende i sit eget hjem så længe som muligt. Det skyldes blandt andet, at kun de færreste finder tanken om et liv på plejehjem tiltalende.

Hvad mange ofte overser, er imidlertid de mange ændringer der ofte skal laves, før huset kan betegnes som senior-venligt. Det estimeres, at 40-50.000 danskere hvert år pådrager sig en skade i større eller mindre omfang som følge af, at de er faldet i deres eget hjem. For mange er der blot tale om mindre skader, men desværre er der også næsten 1.500 ældre, som mister livet hvert år som følge af faldulykkerne.

old-people-616718_640

I denne artikel går vi i dybden med tiltag, som du med fordel kan lave på dit badeværelse. Badeværelset er typisk det vigtigste rum at starte i. For det første er gulvet ofte lavet af klinker som kan være glatte, og særligt når de er våde. Det samme gør sig gældende for brusekabinen, som udgør en stor risiko.

Støttegreb bidrager til en bedre balance

Det første tiltag du bør lave er, at opsætte støttegreb på udvalgte områder i badeværelset. Præcist hvor og hvor mange håndgreb du har behov for, afhænger af flere faktorer. Dels har både størrelsen og indretningen af badeværelset noget at sige, og dels afhænger det af i hvor høj grad balancen er svækket.

Vi anbefaler, at du som minimum monterer et lille støttegreb på 15-20 cm. ved toilettet samt et lidt større støttegreb på 40-50 cm. langs væggen – gerne nær ved håndvasken. Inden du monterer disse håndgreb skal du grundigt overveje hvordan de bør vende. Hvis et støttegreb skal give støtte, når du rejser dig fra toilettet, bør det sidde enten lodret eller på skrå. Sætter du det vandret kan det være svært at få et godt greb fra siddende position.

Afhængigt af, om du tager bad i en brusekabine eller badekar, er der lidt forskel på anbefalingerne. Har du en brusekabine bør du montere 2-3 greb i området. De skal være monteret således, at du altid kan få et godt og solidt greb, uden at skulle dreje dig unødigt mens du bader. Har du i stedet badekar bør der være ét længere støttegreb langs badekarret, samt et, som kan give støtte når du skal rejse dig.

Udvalget af støttegreb er stort, og de kommer i flere prisklasser. De billigste er lavet i plastik, og kan tåle en væsentligt lavere belastning. Håndgreb i metal kan derimod tåle en langt højere belastning, og virker i det hele taget mere robuste – men er samtidigt dyrere. Fælles for begge typer er, at de skrues fast i væggen med tre skruer i hver ende. Skruerne skal være så tilpas lange, og få godt fat, så grebet sidder solidt fast.

Ønsker du en mere midlertidig løsning kan du eventuelt købe støttegreb, som blot sættes fast på væggen med en sugekop. Det er en nem og hurtig løsning, men til gengæld ikke helt risikofri. Sugekoppen skal sidde godt fast, og lidt snavs eller en fuge mellem klinker på væggen kan betyde, at grebet falder af. Dermed ikke sagt, at det ikke er en brugbar løsning – men vær opmærksom på fordelene og ulemperne, før du bestiller dine støttegreb. Er det til permanent indretning af et badeværelse til seniorer og pensionister vil det for de flestes vedkommende give bedring mening fra starten af, at vælge den bedste løsning.

En toiletforhøjer gør toilettet mere tilgængeligt

Mange tænker sjældent over det, men siddehøjden på et almindeligt toilet er forholdsvist lavt. Det udgør normalt ikke nogen udfordring, men når først man kommer op i alderen kan det være svært, at skulle sætte sig eller rejse sig fra noget så lavt.

De førende producenter af toiletter, bl.a. Ifö og Gustaverg, fremstiller begge et højt toilet. Det er imidlertid væsentligt dyrere end et almindeligt toilet, og det er samtidigt en større opgave at udskifte et toilet. Ofte vil det kræve hjælp fra en blikkenslager, hvilket forøger omkostningen yderligere.

Derfor vil mange ældre have god gavn af første at prøve en toiletforhøjer. En toiletforhøjer bruges til at forhøje dit toilet, uden behov for at skulle skifte det helt ud. Du kan bruge forhøjeren uanset om du vælger at lade det gamle toiletsæde blive siddende eller ej. Lader du det forblive på toilettet kan du blot vippe det i lodret position. Alternativt kan du fjerne det. Derefter lægges toiletforhøjeren direkte på kummen, og låses fast med en simpel plastikskrue i hver side. Skruerne sidder på den nye forhøjer i forvejen, og der er ikke behov for noget værktøj, da de kan spændes med fingrene.

En toiletforhøjer kan købes i forskellige højder, normalt fra 5 til 15 cm. Føler du kun i mindre grad besvær med højden på dit almindelige toilet bør du vælge en forhøjer på 5 cm. En toiletforhøjer på 10 cm. egner sig til personer med svækket mobilitet, og 15 cm. er for personer, som er yderst dårligt gående, og som muligvis har behov for hele tiden at holde fast i en rollator eller et støttegreb imens.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *