Sådan kommer du i kontakt med en god bedemand

Vi har alle mistet personer vi holder af, og vi kommer alle til at opleve endnu flere frafald i venneflokken og familien. Det er den del af livet, som vi alle hader som pesten og som gør allemest ondt. At skulle sige farvel til en du holder nært er meget smertefuldt, men det skal gøres og du ønsker selvfølgelig at give vedkommende en værdig afsked.

Her i Danmark, hvor de fleste af os har sagt ja til en kristen tro, klares dette oftest med en begravelse eller en bisættelse. Uanset hvilken af disse ønsker som afdøde havde, så er der et rigtig stort arbejde med at planlægge og udføre ceremonierne.

Hvis vi starter fra “starten” af, så skal afdød erklæres død. I forbindelse med dette er der en hel del papirarbejde der skal ordnes og det skal alt sammen ordnes lige nu og her.

Efter papirarbejdet er ordnet, skal ceremonien planlægges, venner, familie og bekendte skal inviteres og der skal indkøbes blomster og, hvad afdøde ellers ville ønske at der blev ordnet. Du skal lave en aftale med din præst og du skal forbi en bedemand og lave en aftale omkring kørsel og klargørelse af afdøde. Der skal bestilles en kiste og meget mere som jeg ikke har nævnt.

Det er på ingen måde nemt at arrangere en begravelse og det bliver bestemt ikke nemmere, når du samtidig prøver at bearbejde sorgen.

Heldigvis kan du faktisk slippe for langt det meste af dette arbejde, ved at bede din bedemand sørge for det. Han kan ordne papirarbejde, lave aftale med kirke/præst, bestille blomster, reservere et bord til en gravøl, hvis i skulle ønske dette og meget mere.

Ikke nok med det, så er mange bedemænd også rigtig gode at snakke med. De er vandt til at omgås døde mennesker og har dermed et andet perspektiv i forhold til døden, og det kan være meget rart at få snakket lidt med sin bedemand om døden.

Personligt ville jeg altid vælge at lade en bedemand klare det hårde arbejde, mens jeg kan bruge tiden sammen med familien.

Desværre er ikke alle bedemænd lige gode, og det sidste ud ønsker er, at afdøde kommer i hænderne på en bedemand der ikke opfører sig som du ønsker.

I Danmark kræver det nemlig ikke nogen uddannelse at blive bedemand, og du skal ikke bestå en bestemt prøve, før du må starte en bedemandsforretning. Det betyder også, at der har været nogle enkelte sorte får i flokken, blandt andet tidligere rockere og lign.

Men hvordan finder man lige en god bedemand?

Jo, der er nogle helt bestemte ting du kan overveje:

  1. Er bedemanden medlem af bedemændenes brancheforening? Det er et stort troværdigheds signal at din lokale bedemand er medlem af denne, da de heldigvis stiller nogle krav til deres medlemmer.
  2. Ser din bedemand professionel ud? Går han i et fint jakkesæt, eller er han lidt snusket? En bedemand der går op i sit arbejde, går i nystrøget skjorter og pænt jakkesæt. Er skjorten meget krøllet, er det et tegn på sjusk og det ønsker vi ikke at byde afdøde.
  3. Er din bedemand flink at snakke med og respektfuld? Her må du gerne gå op i, at han/hun taler pænt og ordentligt. Bedemandsbranchen er en branche med “stil”. Her skal man ikke gå og bande og lign.
  4. Er der rydeligt hos din bedemand? Dette var noget jeg lærte af min lokale bedemand i Jyllinge. Hvis bedemandens skrivebord er ryddet og pænt, er det et tegn på af vedkommende er et ordensmenneske. Er der derimod rodet, sender det nogle sjuskede signaler og kan være et tegn på, at vedkommende ikke har styr på sine sager.
  5. Har bedemandsforretningen eksisteret i mange år? Enhver forretning overleve kun, hvis kunderne er tilfredse. En gammel bedemandsforretning har dermed mere autoritet end en nyåbnet.

Jeg håber dette gav dig lidt at arbejde videre med.

One Comment

  1. Marie said:

    Hej
    Jeg kom tilfældigt forbi dit indlæg, og jeg vil derfor dele min gode erfaring med DK-Begravelse http://www.dk-begravelse.dk/ der lever op til de krav som du har opstillet.
    Jeg håber, at det kan bringe nytte.
    De bedste hilsner

    15. maj 2017
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *