Når du er ude for at købe nyt hus, og du lige pludselig finder dit drømmehus, er det meget let at falde i en købsaftale med begge ben, uden at tage de nødvendige forbehold forinden. Der skal ikke megen naivitet til, for at man lige pludselig har skrevet under på noget, som man egentlig ikke helt har forstand på. Men du har faktisk nogle gode rettigheder, som du kan benytte dig af, når du skal til at købe dit drømmehus, nemlig et advokatforbehold. Ulempen er, at du selv skal huse på at få indført dette forbehold ind i købeaftalen. Her får du et indblik i, hvordan du kan bruge dine rettigheder, og hvordan du er på den sikre side, når du er ude på boligmarkedet for at købe hus.
Advokatforbehold er din forsikring
Det kan være svært for den almindelige dansker at skulle sætte sig ind i alle de forhold, der gør sig gældende på boligmarkedet. Der er mange love og paragraffer, som den almindelige dansker har meget svært med at sætte sig ind i. Men har du endelig fundet dit drømmehus, og kan du bare ikke lade være med at underskrive en købsaftale for at sikre dig, at der er ikke er andre, der løber afsted med dit drømmehus, så husk at få indført et advokatforbehold i aftalen. Det er nemlig din forsikring imod at købe katten i sækken.
Forbeholdet giver dig nemlig ret til at lade din boligadvokat se på købsaftalen og eventuelt annullere aftalen, hvis advokaten ikke finder det fornuftigt at underskrive den, og du vælger at følge din advokats råd.
Advokatforbehold er et betryggende fundament for både køber og sælger, og det foregår sådan, at det kan blive formuleret, at hvis købers eller sælgers advokat påviser, at han ikke kan godkende købs/salgsaftalen inden pålydende tidspunkt, så bortfalder gyldigheden af købsaftalen, og så er begge parter fritstillet. Dette er et meget fornuftigt forbehold, som den danske lov har givet danskerne mulighed at benytte sig af, men retten til at få indført forbeholdet er ikke til nogen nytte, hvis ikke det i praksis bliver indført i købsaftalen, og derfor er det vigtigt, at såfremt man føler nogen som helst form for tvivl vedrørende køb/salg, at man så får indført advokatforbeholdet. Hvis man ikke får indført et forbehold, så undrager man sig selv en gylden mulighed for at benytte sig af de rettigheder, man nu engang har i forbindelse med køb/salg af en bolig. Det er for dumt at lade være med at gøre brug af sine rettigheder, og der er jo ingen, der tager skade af, at der bliver indført et advokatforbehold. Så hellere indføre det i købeaftalen end at lade være.
Advokatforbehold giver dig mulighed for at søge ekspertise
Det danske samfund og den danske stat har ved lovindførsel på boligmarkedsområdet tænkt på, at det er en stor investering at købe hus. Derfor er der indført en lovbestemt fortrydelsesret på 6 dage.
Men med advokatforbehold kan man med fordel benytte sig af sin boligadvokat, også til at få forlænget fortrydelsesretten gennem advokatforbeholdet, da din boligadvokat kan udbede sig længere tid til at få undersøgt omstændighederne og detaljerne i aftalen nærmere. Dette kan for eksempel gøre sig gældende, hvis du vil have mere tid til at få omstænighederne omkring det finansielle på plads. Advokatforbehold er også en god vej til ekspert-vejledning på boligområdet, særlig hvis der ved nærmere inspektion af aftalen findes grund til at indkalde en bygningssagkyndig, hvor det dermed bliver mere detaljeret, end de fleste danskere kan overskue.
Det er værd at tage med, at du også har ret til at få indført et advokatforbehold i aftalen inden de 6 dage af den lovpligtige fortrydelsesret er gået. Det vil sige, at hvis du den femte dag efter underskrivelse af købsaftalen pludselig har lyst til at få indført forbeholdet i aftalen, så har du ret til dette. Dette kan for eksempel være en god idé, hvis du gerne vil have lidt mere tid til enten at skaffe finansiering, eller hvis du bare vil have lidt mere betænkningstid.
Det er ikke let at være almindelig køber på boligmarkedet, da der er mange omstændigheder, der gør sig gældende, og derfor er det vigtigt, at man benytter sig af de rettigheder, som man nu engang har fået tildelt af den danske stat. Man kan jo sige, at man aldrig vil fortryde at have et forbehold i sin købsaftale. Et advokatforbehold kan jo aldrig gøre nogen skade, men det kan være til stor gavn, hvis man ikke helt er så tryg i sig selv og sin egen viden på boligområdet, at man helt alene tør indgå en forpligtende og uigenkaldende købsaftale. Så hellere tage for mange forholdsregler end for få, for man kan aldrig tage for mange forholdsregler, når det handler om at købe hus.
Be First to Comment