Bolig sæson
Sæsonen for boligkøb er netop startet, og henover påsken har du måske allerede været ude for, at se på en ny bolig. Her kommer en række gode råd omkring boligkøb, ejendomsmæglere, boligadvokater og nogle af de forskellige faldgruber der kan findes ved bolighandel. Uanset om du er førstegangskøber eller har handlet med ejendomme før, er sjældent to handler identiske, og man kan altid lære noget nyt.
Boligkøb – husk en boligadvokat
Alt efter typen af bolig du søger er der forskellige regler gældende. Når boligkøbet er omhandlende andelsboliger er det ikke nok kun at se på boligen, men det anbefales også, at man undersøger andelsboligforeningen, og at denne er tilfredsstillende, samt at den stemmer overens med ens egne ønsker. Derudover kan man undersøge hvilke fælles forpligtelser der findes i foreningen, som blandt andet fælles havedage mv.
Omhandler boligkøbet et rækkehus eller en villa anbefales en boligadvokat, som ligeledes ved andelsbolighandler også kan være behjælpelig med, at gennemgå handlen, købsaftalen, stå for skødeskrivning mv. Derudover sørger boligadvokaten for, at handlen forløber efter de aftalte vilkår og at aftalte deadlines overholdes.
Ved køb af fritidsboliger som sommerhuse, kan det være relevant at se på eksisterende servitutter, som på forhånd typisk er fastsat af den tidligere ejer og kommunen.
Hvorfor en boligadvokat?
Ved boligsalg har man som sælger, oftest en ejendomsmægler ved sin side, men som køber står man typisk alene. Derfor anbefales det på det kraftigste, at man allierer sig med boligadvokat eller købermægler inden man går i gang med at forhandle prisen på ejendommen, hvor især købermægleren gør sig gældende.
Købermæglere er ejendomsmæglere der har til opgave, at hjælpe køberen med, at få den bedste handel. Ejendomsmægler er nemlig en sælgers mand og er lovgivningsmæssigt forbudt, at rådgive begge parter i en og samme handel. Det vil sige, at du som køber gør dig klogt i, at kontakte en advokat eller købermægler ved boligkøb.
Prismæssigt er prisen på boligadvokater og købermæglere oftest fastsat, og de tjener ikke deres salær i gennem boligens pris, hvor modparten, ejendomsmægleren, typisk tjener sit salær i gennem boligens endelig salgspris. Ejendomsmæglerens salær ligger på cirka
1% – 6% af den samlede salgspris. Det vil sige, hvis et hus bliver solgt til 2.000.000 millioner kroner, tjener ejendomsmægleren et sted mellem 20.000 kr. – 120.000 kr. alt efter den aftalte procentandel.
Flere og flere sælgere er dog begyndt at eksperimentere med selvsalg af deres ejendom, da det i gennem udviklingen af sociale medier, diverse applikationer og hjemmesider som boliga.dk og boligstep.dk, specifikt designet til selvsalg, er blevet lettere, at sælge boligen selv.
Faldgruber ved bolighandel – hvad kan en boligadvokat?
Boligadvokater er specialiseret i boligret, og har typisk haft flere hundrede sager. Som nævnt er ingen handler identiske, hvilket giver advokaten et trænet øje til, at se efter selv de mindste detaljer i købsaftalen.
En anden årsag til, at det kan være en fordel at alliere sig med en boligadvokat er, at der findes et hav af faldgruber ved bolighandler. For den uerfarne køber kan afgørende detaljer let overses i købsaftalen, som i sidste ende kan have store økonomiske konsekvenser for den nye ejer.
Advokatforbehold
Derfor anbefales det, at man altid sørger for at få skrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Advokatforbeholdet sørger for, at advokaten kan trække køber ud af handlen, selv efter at køberen har underskrevet købsaftalen. Først når advokaten, inden for den aftalte frist, som typisk ligger på 6 hverdage, godkender aftalen er underskriften gældende.
Vælger boligadvokaten ikke at godkende handlen, kan advokaten, omkostningsfrit, trække køber ud af handlen. Uden et advokatforbehold er der pålagt et gebyr svarende til 1 % af den samlede salgsværdi, som køber hæfter for, hvis køber trækker sig ud af handlen, uden et advokatforbehold.
Be First to Comment