Brugsglæde er den mest oversete faktor i marketingfaget og samtidig den mest komplekse og den der kan gøre den største forskel i trafikken og populariteten af dit website. Hvor et brugerrelevant og effektivt website kan udnytte websitets potentiale, så kan brugsglæde udvide potentialet ved at penetrere markedet og /eller udvide markedsområdet.
Hvor traditionel usability kun mærkes når den er i uorden, så er brugsglæde det man mærker når det er der og det er gennemført. Derfor er brugsglæde blevet så populær og flere og flere virksomheder benytter sig strategisk af det.
Brugsglæde skabes i individet, spredes i masserne og så stiger max-potentialet
Da dette stadig er et relativt nyt fagområde er teorier og erfaringer med dette ikke så valideret som de andre grene af usabilityområdet.
Brugglæde defineres ved: “De praktiske, følelsesmæssige og hedoniske udbytter der forbindes med et produkt” (Jordan)
Jeg har valgt at dele brugsglæde op i 4 underdele, baseret på teori af Jordan og Tiger:
Physio-pleasure: Dette er websitets evne til at skabe hedoniske relationer til brugeren i form af fx smukt, elegant og forførende grafik eller fængende lyduniveres. Physio-pleasures er knyttet til de 6 sanser.
Socio-pleasure: Dette er websitets evne til at skabe en sociorelevans afhængighed for brugerne. Det kan være lukkede fora, indbyrdes konkurrencer med vennerne eller et ranking system hvor brugerne kan stige i rang.
Ideo-pleasure: Dette er websitets evne til at “tale” til brugernes ideologiske overbevisning. Det kan være genbrugsordninger på blækpatroner, Gosh der støtter kræftens bekæmpelse, højere løn til indiske arbejdere, pelsbutikken der overholder greenpeaces krav eller Årstiderne der kun har økologiske varer.
Psyko-pleasure: Handler om websitets evne til at kunne skabe emotionelle reaktioner, eksempelvis af at “kunne”, “engagement”. Det kan være ved at lave små opgaver som brugerne kan udføre og derved opnå rabatter, det kan være en lille overraskelse i den pakke som man modtager når man bestiller noget, men det kan også blot være små beskeder som fx tak fordi du tilmeldte dig vores nyhedsbrev. Ord som at lokke, overraske, fortælle, skabe følelsesmæssig respons er nøgle ord ved psyko-pleasures.
Reklameverdenen har meget indflydelse i dette fagområde, men usabilityeksperten skal tages med på råd for sikre en helhedsorienteret løsning. Af metoder der fordrer god brugsglæde kan nævnes disse:
Oplevelsesøkonomi: Et buzz-word der er blevet meget populært ligesom branding var det for 5 år siden. OØ arbejder med en proces der ser således ud: Forventing-brud-fortælling
Der skal være et klart brud med den forventning som brugerne har med websitet. Dette fanger opmærksomheden og fortællingen skal så levere budskabet. Fortællingen skal dog ses i overført betydning og behøver således ikke være en historie med begyndelsen og slutning.
Leo Burnett er en usabilityguru med primært fokus på brugsglæde. Ham website er et showcase af hans arbejde og et flot eksempel på hvad oplevelsesøkonomi er. Gør dig selv en tjeneste og besøg www.leoburnett.com
Dontclick.it er et andet sjovt eksempel på anderledes museføring som domænet antyder. Ret sjovt, det er nemlig sværere end man tror.
Storytelling: Budskaber og reklamer glider lettere ned, hvis det er pakket ind i god historie. Se fx historien om Coca-cola maskinen, hvor man følger historien fra møntindkast til flasken kommer ud. Men også giv konceptsitets som www.givenged.dk og www.milliondollarhomepage.com har storytelling, men adskiller sig bare ved at have en non-linear fortælling.
Små spil: Flere hjemmesider er begyndt at bruge små spil for at tiltrække og fastholde brugerne. Typisk er det små vanedannede spil, men større spil dukker op fremover spår jeg. Gode eksempler er TV2, Jubii og DR, men også CBB har et sjovt lille spil, hvor man kan score ekstra taletid.
Om brugsglæde og organisationer
Når man udvikler ideér i dette område er det vigtigt at have en holistisk indgangsvinkel til projektet og opsætte nogle rammer, der tager udgangspunkt i virksomhedens mål og kapacitet. Samtidig kan der være god ide i at lave synergier imellem eksisterende medier som fx tv-reklamer eller andre mediekonvergente tiltag, som fx. konkurrence-koder bag på emballagen. Det kunne også være en skattejagt på websitet. hvor man skal hente spor til næste post bag på mælkekartonerne.
Nogle vigtige rammer at opstille er om virksomheden ønsker:
- At skaffe flere brugere
- At få flere til at lave en brugerprofil
- At få øget omsætning pr. kunde
- At få brugerne til at viderefortælle om en vare
- Osv. Osv.
Eksempler på varer uden brugsglæde er simple varer som korn og vand. Men kommer saltet lige pludselig fra Læsø og vandet fra Evian, ja så er der pludselig noget over det i forhold alt det andet almindelige. Det gælder om at gøre produktet mere komplekst og derved kunne øge prisen. Samtidig betyder det også at produktet eller websitet bliver mere illikvid, så brand og efterspørgsel skal gå hånd i hånd. Dette virker uanset om du vil sælge et skolepige kostume eller solceller til erhverv
Der er brug for en definition. En diskussion, en opklaring. I 1999 kom der to bøger om oplevelsesøkonomien, den ene hed The Experience Economy, den anden hed The Dream Society. Tilsammen satte de scenen i USA og i Europa. De kom begge medens IT-boblen var størst. De blev alligevel læst. I de følgende år blev det klart, at ordet dream society ikke slog så meget an som ”oplevelsesøkonomi”. Så nu hedder det oplevelsesøkonomi, basta.
Be First to Comment