Har du fået en blender i julegave? Eller er du blevet inspireret til at købe en blender via powercooking.dk, men mangler du et par gode råd til, hvordan du kommer i gang med at bruge den? Har du svært ved at finde ud af, hvordan du mest effektivt gør din blender ren eller ved du ikke, hvilke retter, du skal kaste dig over? Denne artikel er en guide til dig, der lige har købt en blender, men som mangler lidt vejledning for at få mest muligt ud af dit nye køb.
Lækre opskrifter
Det kan være svært at finde ud af, hvilke retter, du skal kaste dig over med din nye blender. Vi har samlet fire gode opskrifter på henholdsvis ananasmilkshake, blomkålspuré samt avocado- og hvidløgsdip, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med at tilberede skøn mad og lækre drikke.
Ananasmilkshake
En frugtig og lækker drik med højt vitamin- og kalkindhold er en god måde at starten dagen på.
Opskriften passer til: 2 glas.
Tidsforbrug: 10 min.
Ingredienser:
- 125 gram ananas.
- 2,5 del mælk.
- 0,5 dl citronsaft.
Fremgangsmåde:
- Blend ananas og mælk.
- Tilsæt citronsaft.
- Server i høje glas.
Blomkålspuré
Denne opskrift er god til dig, hvis du er vild med kartoffelmos, og gerne vil finde et alternativ med mindre stivelse og færre kulhydrater.
Opskriften passer til: 1 portion.
Tidsforbrug: 25 min.
Ingredienser:
- ¼ blomkål.
- lidt smør.
- 1 dl. mælk.
- salt & peber
Fremgangsmåde:
- Skær blomkålet ud i små stykker.
- Svits blomkålsstykkerne i en gryde med lidt smør.
- Hæld 1 dl mælk i gryden og kog blomkålen mør.
- Blend massen, og gnid den efterfølgende igennem en sigte.
- Pisk massen sammen med smør, salt og peber.
Avocado- og hvidløgsdip
Denne dip er perfekt som sauce til middagsretter, som dip til chips og grøntsager eller som dressing i en lækker sandwich.
Opskriften passer til: 4 portioner.
Tidsforbrug: 20 min.
Ingredienser:
- 1 moden avocado.
- 5 fed hvidløg.
- 0,5 citron.
- 150 g. yoghurt.
- Purløg.
- salt & peber.
Fremgangsmåde:
- Blend avocadokødet sammen med citronsaften.
- Tilsæt de knuste hvidløg og yoghurten.
- Smag til med salt og peber, og pynt med purløg.
- Servér straks, da avocadokødet bliver brunt efter lidt tid.
Se flere blenderopskrifter på powercooking.dk.
Rengøring – et vigtigt element
Når du har tilberedt ovenstående retter, er det vigtigt, at din blender bliver gjort ordentligt rent – både når det gælder vedligeholdelse og hygiejne. Derfor får du her en liste med råd om, hvordan du på optimal vis rengør din blender:
- Inden du påbegynder rengøringen, skal du huske at afbryde blenderens strømtilførsel.
- Afmonter herefter glaskanden fra blenderens motorenhed og tag forsigtigt knivene ud herfra. Knivene skal rengøres i hånden, og må ikke lægges i blød (de kan ruste).
- Rengør glaskanden grundigt. Mange glaskander tåler opvaskemaskine. Hvis du ikke har en sådan, er alternativet at gøre din blender ren med varmt vand og sæbe. Tør blenderen grundigt af med et tørt viskestykke.
- Hvis du ønsker at rengøre selve motorenheden, skal du bruge en blød svamp tilsat lidt mild opvaskemiddel og lidt vand. Det er vigtigt, at du ikke bruger ståluld, da det kan ødelægge din blenders overflade.
Andre råd
- Hvis din blender har en isknuserfunktion, kan du med fordel benytte den til alle frosne ingredienser. På den måde forlænger du blenderens levetid.
- Tilsæt altid væsken først, når du skal blende eksempelvis smoothies.
- Tænd aldrig din blender uden indhold.
Vi håber, au du med denne guide er parat til at komme i gang med din nye blender. Det kan desuden være fordel, at du placerer din blender på køkkenbordet, og dermed ikke skal finde den frem hver gang, du skal bruge den. På den måde er der større sandsynlighed for, at du får din nye, lækre maskine brugt ofte.
Be First to Comment