Hvad er en SEO ekspert?

I denne artikel vil vi se på den uddannelsesmæssige baggrund hos SEO eksperterne, hvad SEO er og hvordan du genkender en dygtig SEO ekspert i din søges.

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse af det engelske begreb Search Engine Optimization, på dansk søgemaskineoptimering. Begrebet dækker over opsætning og tilretning af en hjemmeside, så søgemaskinerne forstår dem optimalt og dermed placere hjemmesidens sider mest optimalt i deres link oversigter (indekset). Indenfor søgemaskineoptimering er de forskellige muligheder for optimering opdelt i kategorier, som har fået sit eget navn:

Onpage optimering

Her fokuseres på optimering af alt indholdet på selve hjemmesiden f.eks. sidernes titler, intern linkning, overskrifter, tekstens indhold af søgeord og mange andre elementer, der tilsammen benyttes af søgemaskinerne til at forstå hjemmesidens indhold.

Teknisk SEO

Her optimeres den benyttede platform og opsætningen heraf f.eks. WordPress opsætningen.
Der ses bl.a. på duplicate content, hastighed, kodningen af hjemmesiden m.m.

Linkbuilding

Andre sider der linker ind til en hjemmeside, er en vigtig del af det grundlag, der fastlægger en hjemmesides placering i søgemaskinerne. Hos Google benyttes en algoritme ved navn Pagerank, der er med til at bestemme, hvor højt en underside skal placeres på et givent søgeord. Links fra andre hjemmesider fungerer meget meget forsimplet som en stemme på en hjemmeside. Et link, er dog ikke bare et link. Der ses også meget på, om et link er relevant og hvor god hjemmesiden er, der linkes fra. Her fokuserer SEO eksperterne på, at skabe links fra emnerelaterede kilder på nettet med en relevant tekst i linket.

Hvad er en SEO ekspert?

I Danmark kan SEO eksperter opdeles i 3 kategorier, der er godt dækkende for markedets udbud.

De professionelle

Her møder vi konsulenter, der lever af søgemaskineoptimering med meget stor praktisk årelang erfaring.
De skaber gode resultater og vil som hovedregel altid kunne skabe en så markant forbedring, at udgiften til deres service er tjent hjem meget hurtigt. Typisk har de en uddannelse indenfor markedsføring og 8 – 10 års praktisk erfaring med SEO.

De semi-professionelle

Du finder dem ansat i webdesignbureauerne, hvor de hjælper med at få de producerede hjemmesider til at have et forholdsvis optimeret indhold. Mange webbureauer har ingen kendskab til SEO og det er derfor også sjældent, at du finder de skarpe knive i skuffen indenfor SEO her.

Dem der tror de er eksperter

Unge knægte på 19 år, der har haft succes med et par enkelte websites, ser ofte en forretning i at tilbyde SEO ydelser.
De kan være svære at spotte, men falder ofte igennem, når der bliver efterspurgt de mere hardcore ydelser som konverteringsoptimering, konverteringssporing og linkbuilding fra artikler skrevet af uddannede journalister.
Den praktiske erfaring er ofte på et nulpunkt, men selvtilliden i top. Hyrer du en uerfaren SEO ekspert, kan de i værste fald få hele hjemmesiden blacklistet i søgemaskinerne. De er typisk meget billige, da de sammenholder indtægten med hvad de kunne få som flaskedreng i netto.

Svindlerne

Her finder du de store forkromede bureauer, der har telemarketing bureauer tilknyttet. Det er dem du bliver kimet ned af dagen lang, som fortæller, at de kan skaffe fantastiske resultater på kort tid. Typisk er deres viden meget begrænset og de er fokuseret på at tjene penge -ikke på at levere resultater, der er til gavn for din forretning.

Der anvendes uholdbare løsninger og lange bindingsperioder på mystiske abonnementsløsninger. En del af de gamle reklamehajer, der benyttede iværksætteres uvidenhed, er desværre gået i krig med at snyde virksomheder indenfor SEO området.

Spot en god Søgemaskineoptimerings ekspert

Bliver du ringet op og lovet fantastiske resultater?

Hvis et firma, der arbejder med gode placeringer i søgemaskinerne har behov for at ringe og ikke selv kan skaffe nok kunder ved at have høje placeringer i Google, ja så har det det nok heller ikke og dermed heller ikke den viden det kræver at få netop DIT website placeret fornuftigt.

Referencer

Har eksperten referencer på deres eget website, hvor det tydeligt fremgår, hvilke resultater de har opnået for den udvalgte kunde? Ring til kunden og spørg om det er en rigtig case og de var tilfredse med samarbejdet.

Søg efter ekspertens navn på Google og læs om personen. Hvad dukker op?

Søg også på firmaets navn og se om der dukker dårlig omtale op – er der f.eks. dårlig omtale på Trustpilot?

Hvor gammel er konsulenten, der skal behandle projektet for dig? Er det en 22 årig dreng eller en voksen veluddannet mand med mange års erfaring?

Er eksperten Google certificeret? En certificering giver i sig selv ikke nogen resultatgaranti, men det fortæller en lille smule om ekspertens niveau indenfor dele af området og det kan som udgangspunkt være en udmærket fingerpeg.

Pagerank

Tjek konsulentens hjemmeside og se hvilken pagerank domænet har.
Mange annoncehajer, der er gået over til SEO, laver et hurtigt website der ser professionelt ud og søsætter en telemarketing kampagne. Deres website vil have en pagerank på 0 fordi den er helt ny, fordi de ikke selv kan finde ud af at linkbuilde og ja, fordi de er amatører forklædt som professionelle.

Benyt endelig ikke pagerank som et synderligt stærkt beslutningsgundlag. Et nyt firma med ny hjemmeside, kan jo sagtens have garvede folk i selskabet ansat, men spørg ind til årsagen og læg mærke til deres begrundelse.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *