Hvilken type fyringsolie skal jeg købe?

Det er generelt dyrt at varme sit hus op med et oliefyr. Det er i det hele taget dyrt, at varme huse op i 2014 uanset, hvilke varmekilde man har. Det er noget vi må leve med. Og så er det bare lidt ærgerligt at vi bor i landt, der er koldt en stor del af året. Nå, nok piveri, lad os kigge lidt på hvilke typer af fyringsolie der findes på det danske marked.

Olieselskaberne i Danmark sælger typisk flere typer af fyringsolie. Først og fremmest en billig version, der kan gå under navne som “normal”, “basis” eller noget i den stil. Det er simpelthen helt almindelige fyringsolie uden nogen dikkedarer. Hvilke dikkedarer skulle der også være ved fyringsolie, spørger du måske. Faktisk en del. For olieselskaberne har været smarte at lave specielle typer fyringsolier med forskellige egenskaber opnået ved diverse tilsætningsstoffer – eller additiver som de også kaldes.

Fyringsolie, der ikke fryser

Det mest almindelige additiv er frostsikring. Det beror på det faktum at langt de fleste med oliefyr, har selve olietanken placeret udendørs, hvor den vil være stærkt modtagelig for den hårde frist vi ofte får om vinteren her i landet. Selskaberne sælger en fyringsolie, der er sikret ned til minus 20 grader. Fryser olien er den ubrugelig, og så står du pludselig med hård frost og ingen varme eller varmt vand i huset. Den almindelige olie kan klare cirka minus 5 grader, men har du en indvendig olietank, er det ikke nødvendigt med additiver her.

Hvad er den såkaldte højkvalitetsolie?

Olieselskaberne sælger også en fyringsolie de kalder for højkvalitetsolie – eller varianter af navnet. Hvad vil det egentlig sige? Som udgangspunkt har al olie samme brændværdi. Det vil sige at det brænder lige godt og holder lige længe. Det additivet i højkvalitetsolien gør, og som får selskaberne til at reklamere med 10 til 20% mere effektivtitet, er at den gør olien mere ren. Den holder oliedysen ren og kedlen fri for sod. Er dysen ren, vil olien blive forstøvet bedre ind i brænderen, hvilket formindsker olieforbruget. Sod i oliekedlen resulterer omvendt i højere olieforbrug.

Med andre ord kan det betale sig at overveje om man skal købe den lidt dyrere olie, der så holder i længere tid og også er mere blid ved oliefyret end den helt billige model. Der er ikke rigtig nogen videnskabelige undersøgelser der uvildigt taler for det ene eller det andet, så man må sætte sin lid til en blanding af olieselskabernes reklamer og egen sund fornuft, eller måske endda foretage sine egne eksperimenter med de forskellige olietyper.

Husk miljøet

Nu skal alt jo ikke handle om penge og om at spare. Olieafbrænding er ikke noget af det bedste for vores miljø, og vi er vist alle her i 2014 enige om at vi er nødt til at tage miljøet med i alle vores overvejelser, hvis der skal være en verden til vores børn at leve i. Vil du gerne værne om miljøet selvom du har oliefyr, så kan du vælge at gå efter en fyringsolie uden grimme ting i. F.eks. kan man købe olie med kun 0,05% svovlindhold i, hvor maksimumsgrænsen ligger på 0,5%.

Det var lidt om fyringsolie og om deres forskellige additiver. Der er meget mere at læse på din leverandørs hjemmeside. Er du meget videbegærlig kan du også altid ringe til olieselskabet og spørge ind til de forskellige typer af fyringsolie de tilbyder. De vil med glæde hjælpe dig med svar på dine spørgsmål.

Vores råd herfra er ikke kun at tænke på billig fyringsolie her og nu, men måske at overveje at en lidt dyrere olie med additiver kan være billigere i det lange løb.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *