Der er for de fleste mennesker en del aspekter og overvejelser i det at vælge en ny tandlæge. Tandlægen skal naturligvis kunne sit kram og være en dygtig tandlæge, men herudover skal blandt andet kemi, tillid, pris og klinikkens beliggenhed også gerne være i orden.
Hvorfor Ballerup Skovlunde?
Vi ser nærmere på det at finde sig en ny tandlæge. Det kunne være hvilket som helst sted i Danmark, men i denne artikel skal det handle om Ballerup Skovlunde området. Måske fordi du netop er flyttet til Ballerup, Herlev eller en af de andre byer i området, måske fordi har fået nyt job i nærheden eller måske fordi du ganske enkelt ikke er helt tilfreds med din nuværende tandlæge.
Praktik peger på nærområdet
Placeringen af ens tandlægeklinik har faktisk stor betydning. Det kan nemlig være ret så praktisk i en travl hverdag at få ordnet sine tandlægebesøg i Skovlunde i stedet for i eksempelvis helt inde i København. Specielt hvis du er bilist og ikke holder af at cirkulere efter en P-plads. Tid er som bekendt penge – som du endda også skal til lommerne efter sådanne, hvis du er heldig at finde en p-plads. Og det er altså hver gang du skal til tandlæge…
Udvalget af tandlæger i området
Der er en hel del tandlæger i både Herlev, Ballerup og Skovlunde, så der er givetvis også en, der passer til dig, dit behov og dine krav. Men hvordan finder du så frem til lige netop den tandlæge i Ballerup Skovlunde området, som er er den rigtige for dig? Det er ikke altid lige nemt, men en mulighed er at gå lidt systematisk frem. Herunder får du lidt input til hvordan du kan komme i gang:
Hvordan skal din nye tandlæge være ?
Noget af det første du kan gøre, er at klarlægge dine egne ønsker og behov til en ny tandlæge. Har du en holdning til om din tandlæge skal være en mand eller kvinde, yngre eller mere erfaren, have sin egen mindre klinik eller være en del af et tandlægeteam på en større klinik. Hvordan skal han/hun være og hvad har du som patient brug for?
Er du eksempelvis ung og studerende er du måske interesseret i en klinik, der giver studierabat. Lider du af tandlægeskræk vil du måske gerne sikre dig, at tandlægen er empatisk og kan tilbyde dig smertefrie behandlinger og er du utilfreds med dit smil, er du måske interesseret i en tandlæge med særlige kompetencer indenfor tandretninger og tandimplantater.
Kig indad og vær ærlig.
En god tandlæge – naturligvis!
Fælles for de flestes valg er dog, det skal være en god tandlæge, som er til at stole på og hvor kemien er i orden. Valg af tandlæge er nemlig i høj grad en tillidssag for langt de fleste af os mennesker – uanset om vi bor i Skanderborg, Skibby eller Skovlunde.
Den eller de udvalgte tandlæger
Afsøg markedet og find ud af hvilke af de mange tandlægeklinikker i Ballerup Skovlunde området, der matcher dine krav og ønsker. Det kan du gøre på nettet. Gør dernæst brug af dit personlige netværk til at få eventuelle anbefalinger, men prøv eventuelt også at gøre brug af internettet til få mere viden om de forskellige tandlæger fra deres egne patienter.
Betydningsfulde anbefalinger
Da du i sagens natur jo ikke kender din nye tandlæge på forhånd, kan det være rart at kende andre patienters opfattelse af klinikken. Anbefalinger fra mennesker du kender rigtig godt og stoler på kan således være guld værd som input til dit endelige valg af ny tandlægeklinik.
Efterhånden indsnævres din liste til måske en eller et par tandlæger i området. Disse kan vælge at kontakte, hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge med henblik på at se klinikken og dens medarbejdere lidt an – og naturligvis bedømme om tandlægen skal være din nye tandlæge.
Held og lykke med at finde din nye tandlæge 🙂
Be First to Comment