Når du har besluttet dig for at skrotte din bil, er det vigtigt for dig at sikre, at du får mest mulig økonomi ud af bilen. Før du skrotter den, går jeg naturligvis ud fra, at du har sikret dig, at bilen ikke for ganske få midler kan sættes i stand, så den igen er køreklar. Har du ikke dette, gør du få din bil undersøgt for at få denne måske billige mulighed kortlagt.
For den heldige betyder et sådan tjek, at vedkommende blot skal bestille få dele hjem, hvorefter din mekaniker vil være i stand til at få gjort din bil køreklar. Er du selv en haj til biler og skal således kun bruge reservedele for at kunne reparere bilen, kan du bruge en autoophugger såsom denne specialist inden for autoophug til at finde de dele du mangler.
Er det ikke muligt at lave et quick-fix af din bil, er det muligvis bedst økonomisk at vælge skrotning. Skrotpræmien er pr. 23.3.15 1.500 kr., hvilket dog kan ændre sig løbende. Skal du skrotte din bil i den nærmeste fremtid er det imidlertid denne skrotpræmie, som du skal regne med.
Forskellige skrotpræmier forskellige steder
Skrotpræmien angiver hvor meget du som minimum får udbetalt, når du vælger at skrotte din bil. Du kan dog være heldig at få meget mere end 1.500 kr. udbetalt, da nogle autoophuggere er villig til at betale mere end skrotsatsen. Denne merudbetaling kommer an på bilens model, årgang samt det pågældende tidspunkts metalpris.
Grunden til dette er, at din bil kan rumme værdifulde reservedele, som kan forhandles videre inden for autoophug branchen. Det kunne f.eks. være din motor som måske kun har kørt 200.000 km, og derfor sagtens kan genanvendes i en anden bil. For autoophuggeren ligger der her en mulig fortjeneste, hvilket kan gøre din bil måske er mere værd end du umiddelbart tror.
Det bedste du kan gøre er derfor at kontakte forskellige autoophuggere og forhøre dem om den pris, som de vil tilbyde dig. Få fat pennen og telefonen og gå i krig med jagten på de bedste skrotpræmier.
Nogle autoophuggere udbetaler skrotpræmien kontant, når du afleverer din bil, mens du hos andre skal vente to-tre dage før pengene overføres til din bankkonto. Dette er fordi autoophuggeren selv ikke modtager skrotrefusionen før efter to-tre dage, hvorfor han ikke er interesseret i at forringe likviditeten ved at udbetale pengene til dig på forhånd. Som sagt er andre dog mere serviceminded og udbetaler skrotpræmien med det samme, og udbytter dermed likviditeten til at servicere dig bedst muligt.
Du kan læse mere om skrotpræmie her.
Huskeregler ved skrotning
Er du i tvivl om de praktiske detaljer ved skrotning kan du finde oplysningerne her på FDM´s hjemmeside, hvor du også kan læse om gode sparerråd i forbindelse med skrotningen. F.eks. kan du selv afmelde bilen og derved spare ca. 250 kr. som er det normale gebyr, som autoophuggere opkræver såfremt de skal afmelde bilen på dine vegne.
På samme måde oplyser FDM, at det er din pligt at sikre dig at bilen skrottes forsvarligt. Dette skriver de af hensyn til miljøet, da der desværre ofte efterlades biler på parkeringspladser, i vejkanten, øde steder m.v.. En bil indeholder farlige væsker, såsom bremsevæsker, olie, kølervæsker o.l., mens også batteriet skal afvikles miljørigtigt, så det omkringliggende miljø ikke lider skade.
Du tænker måske, at dette sker sjældent, da forbrugerne som udgangspunkt altid er interesseret i at få udbetalt skrotpræmien. Men faktum er, at der ikke udbetales skrotpræmie på alle køretøjer. En aktør inden for autoophug branchen må nemlig ikke udbetale skrotpræmie for biler med en totalvægt over 3.500 kg samt for biler som er indrettet til at befordre mere end ni personer inklusiv føreren.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med J.Hansen, som selv arbejder inden for autoophug branchen.
Tak