Enhver flisebelægning vil før eller siden møde sin udløbsdato, men du kan som forbruger holde dine fliser flotte i markant længere tid end ellers, hvis du blot passer lidt ekstra godt på dine fliser. Dette gøres blandt andet med fliserens og lignende, der både præventivt kan holde skidt og snavs væk, ligesom du også kan foretage en fliserensning, når først skaden er sket.
I den forbindelse vil vi i det følgende derfor introducere dig til, hvordan du holder dine fliser rene, hvorfor dette er vigtigt, og hvilke ting du skal passe på, når du renser fliser, foretager algebehandling af fliser og lignende.
Hvorfor er vedligehold af fliser vigtigt?
De fleste danskere har i forbindelse med sin bolig en eller flere flisebelægninger, hvilke typisk kan være en indkørsel, en terrasse, stier i haven eller lignende. At lægge sådanne belægninger er ikke billigt, hvad end man selv gør det, eller hvis en firma gør det for en.
Derfor er det vigtigt, at man passer godt på sine fliser, sådan en udskiftning ikke bliver nødvendig alt for tidligt, ligesom du også kan holde dine fliser flotte og rene i længere tid. Fliserne er med til at skabe et helhedsindtryk af hele huset, hvorfor en flot, velholdt indkørsel er første sted at starte, hvis man ønsker et flot hus.
Hvis dine fliser er beskidte
Når ens fliser er blevet beskidte af eksempelvis jord, olierester eller andet, er der ikke andet at gøre end at hive en god portion hårdt arbejde frem. Indledningsvist kan du forsøge dig med en spand vand og en robust børste eller svamp, der kan kradse overfladisk snavs af. I langt de fleste tilfælde vil dette kunne afhjælpe problemet, ligesom du også med fordel kan anvende en smule sæbe til at fjerne det værste skidt.
Hvis snavsen er en smule indgroet og sværere at komme af med, kan du med fordel prøve at bruge lidt fugesand eller andet materiale med lidt slibende effekt, hvilket du blot spreder udover fliserne for derefter at feje det på tværs af fliserne med en stiv kost eller børste. Dette vil slibe skidtet af.
I særlige tilfælde kan du også finde højtryksrenseren frem fra skuret. Du bør dog sikre dig, at du enten spuler med en moderat styrke, eller at fliserne er særdeles robuste – ellers risikerer du at ødelægge fliserne.
Algebehandling af fliser
Hvis fliserne er angrebet af alger, skal der lidt andre boller på suppen. Her er det vigtigt, at du køber fliserens, der er beregnet til algebehandling, hvilket du typisk finder i koncentreret form.
De fleste former for algebehandling anvendes sådan, at du med en sprøjte fordeler fliserensen udover det pågældende område. Her skal fliserne have lov til at suge algebehandlingen til sig, hvorfor det er fordelagtigt at gøre dette i tørt vejr. Herefter vil der typisk gå et par uger, hvorefter algeangrebet bør trække sig.
Virkningen af det pågældende middel kan i mange tilfælde vare flere måneder, hvorfor de fleste husejere kan nøjes med at bekæmpe alger på fliser én eller to gange årligt.
Algebehandling kan foretages behandlende, når problemet er opstået, ligesom man også kan algebehandle på helt nye fliser præventivt, sådan disse ikke udsættes for angreb fremadrettet.
Hvad skal jeg passe på?
Det vigtigste i forbindelse med fliserensning og algebehandling er, at du ikke ødelægger dine fliser. Når du foretager en almindelig fliserensning, bør du derfor være opmærksom på, at du ikke spuler med for høj kraft med en højtryksrenser, bruger en alt for grov børste på fliserne og lignende. Det er dog værd at hæfte sig ved, at de fleste fliser kan klare en del.
Når man foretager en algebehandling, er der mange, der foretrækker, at der anvendes en biologisk nedbrydelig fliserens. Denne slags fliserens vil nemlig ikke skade din belægning og det øvrige miljø omkring dig, hvilket er positivt for rigtigt mange.
Endvidere er det vigtigt, at man sikrer sig, at man køber en algebehandling, der ikke påvirker fliserne visuelle udtryk – eksempelvis ved at efterlade grimme pletter og lignende.
Be First to Comment