Forårssæsonen nærmer sig med hastige skridt. For de mange kæledyrsejere, som befinder sig rundt omkring i landet, så er det ofte lig med lange gåture i skoven og udendørsaktiviteter, både alene, men også med en firbenet ven ved siden af. Men samtidig med solskin og grønt græs, så følger der med foråret flåter og lopper, og derved også risikoen for bid og sygdomme, der spreder sig med de angribende blodsugere.
Alle dyr oplever i løbet af deres levetid at blive bidt af enten en flåt eller en loppe. De små blodsugere er også bedøvende ligeglade med, om hunden er hvalp eller gammel, og om katten er killing eller ej. De angriber alt, så hvis du ønsker en sommer uden flåter eller lopper i huset, så er her en guide til, hvordan du kan beskytte dit kæledyr mod de mikroskopiske blodsugere.
Det kræver nemlig ikke det helt store at komme af med de skadelige dyr. Hvis bare du er opmærksom og kigger dit kæledyrs pels efter, når I har været udendørs, så skulle hunden eller katten gerne slippe for en ubehagelig sommer.
4 gode tips til at slippe for lopper og flåter
Der er flere metoder, der kan sikre dig og din hund eller kat en flåt/loppefri sommer. Ingen af dem er dog permanente, så derfor er det vigtigt, at du som kæledyrsejer er grundig, når både loppesøgningen eller flåtjagten sættes i gang. Her er fire af de mest anvendelige tips, når det drejer sig om loppe – og flåtudryddelse:
1. Hvis din hund eller kat skal være fri for skovflåten, så skal du tjekke godt efter med en flåtfjerner, eller en pincet, efter I er kommet hjem fra skoven eller naturen i det hele taget. Ofte er de godt gemt ned i dyrets pels, så du må føle dig frem med fjerneren eller fingrene. Når flåten eller flåterne er fundet, skal der tages godt fat om kroppen på den med pincetten. Ved udtrækning af flåten skal du være opmærksom på ikke at hive for hurtigt. Hvis du gør det forhastet eller for voldsomt, så risikerer du at ”splitte” flåten ad, så al dens bakteriefyldte maveindhold havner på dit kæledyr, og så er skaden muligvis sket. Så når du trækker flåten ud skal det gøres i et langt, sejt træk. Eventuelt skru på den, så den ligesom en el-pære løsner sit greb. Husk at rense såret med lidt desinficerende middel, så der ikke opstår betændelse eller andet væmmeligt omkring såret.
2. På markedet for loppemidler kan man købe nogle tyggetabletter, der i løbet af 12 timer får has på flåterne. Desværre er dette middel kun tilegnet hunde indtil videre, så katteejere må søge et andet sted for at komme plagen til livs.
3. Særlige loppehalsbånd kan fås på markedet, både til katte og hunde. De virker i et halvt års tid og er meget effektive. Det er en langtidsholdbar løsning, der kan gives om vinteren og holde foråret og sommeren ud. De både dræber flåter og lopper, der er på dyret i forvejen, men holder også nye op afstand af halsbåndets ejer. Som en bonus fungerer loppehalsbåndet også som en præventiv kur på bændelorme, der spreder sig ved hjælp af lopper. Så det er, så at sige, to skadedyr med et smæk.
4. Det fjedre tips er de midler, der kan duppes direkte på hunden eller katten. Det flydende middel er et godt værn mod flåter og lopper, der ligesom halsbåndet udrydder de tilstedeværende flåter og lopper, men også fungerer som fugleskræmsel. Det eneste du skal være opmærksom på er, at når midlet er duppet på hunden – gerne lidt over det hele på pelsen – så skal mindre børn holdes fra dyrene, i hvert fald indtil midlet har haft sin virkning. Det varierer lidt, alt efter hvilket produkt du anvender. Men klapperiet og nusseriet skal vente til et par timer senere.
Loppe og flåtangreb kan variere, alt efter hvor alvorligt det er. Nogle blodsugere bærer mere smitte end andre, og nogle kæledyr er måske mere resistente over for de små parasitter end andre. Derfor er det altid en god idé, både hvis der er mistanke eller hvis angrebet har fundet sted, at du snakker med din dyrlæge. Både når det kommer til løsninger, der skal fungere med det samme, men også når det gælder langtidsholdbare løsninger. Det er bedst, både for dig, men også for din hund eller kat.
Be First to Comment