Når du starter en virksomhed, skal du være opmærksom på, at der med stor sandsynlighed kommer en dag, hvor du skal overveje at sælge den. Når du starter virksomhed, tænker du ikke på, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at sælge virksomhed.
At sælge en virksomhed er ikke det samme som at sælge et hus
Mange virksomhedsejere har erfaring med køb og salg af fast ejendom. Mange tror, at man kan sammenligne ejendomssalg direkte med køb og salg af virksomhed. Faktisk tror mange, at kompleksiteten i processen med virksomhedssalg er på niveau med kompleksiteten i ejendomshandler. Det er desværre langt fra tilfældet.
Markedet for virksomhedshandler er et af de mindst effektive markeder der eksisterer
Salg af igangværende virksomheder er en langt mere kompliceret proces end salg af fast ejendom. Faktisk er det en af de mest komplicerede forretningsprocesser overhovedet, da det involverer en række professioner, revisorer, advokater, værdiansættelsesspecialister, virksomhedsmæglere og så ovenikøbet er det en lang proces med mange trin. De kritiske forskelle er følgende (som absolut ikke er udtømmende):
- Mængden af information der nødvendig at udveksle for at kunne gennemføre en transaktion
- For hver enkelt igangværende virksomhed skal nøgletal analyseres før et køb
- Enhver igangværende virksomhed har medarbejdere
- Enhver igangværende virksomhed har kunder og leverandører som skal analyseres før et køb
Derfor er effektiviteten af markedet for køb og salg af virksomheder lav. Det betyder, at selv om der er mange interesserede købere og sælgere, er det vanskeligt og tidskrævende at nå frem til en endelig handel.
Når du sælger din virksomhed, ønsker du ikke den første og bedste køber. Du ønsker den rette køber.
En af de væsentlige beslutninger du skal tage, når du starter salgsprocessen er, om du skal gøre det selv, eller om det skal være sammen med en virksomhedsmægler. Nogle af fordelene ved at bruge en virksomhedsmægler er:
- Du når ud til de potentielle købere. Virksomhedsmægleren har værktøjet og resurserne til at komme ud til det størst mulige antal potentielle købere.
- Markedsføring. En virksomhedsmægler kan hjælpe med at præsentere din virksomhed på den bedste måde, for at opnå den bedst mulige pris. Virksomhedsmægleren har forståelse for de forhold som købere kigger efter, og kan dermed hjælpe med at identificere forandringer der kan give en højere salgspris.
- En virksomhedsmægler beskytter identiteten på den sælgende virksomhed, og kontakter ikke emner som sælger ikke ønsker. Virksomhedens identitet afsløres aldrig, før et køberemne har underskrevet en fortrolighedserklæring.
- Salg af en virksomhed er tidskrævende for en virksomhedsejer, og med hjælp fra en virksomhedsmægler, kan ejeren opretholde fokus på drift og udvikling af sin virksomhed, imens mægleren arbejder på salget af virksomheden.
- Værdiansættelse. At vurdere værdien af en virksomhed er meget vanskeligere og meget mere kompleks, end at vurdere et hus. Enhver virksomhed er unik, og der er utallige variabler som har indflydelse på prisen. Virksomhedsmæglere har adgang til handelsdatabaser som kan bruges som guidelines, sammen med en række teoretiske modeller. Men den bedste måde, for en virksomhedsejer, at sikre, at der opnås den bedste pris for virksomheden er, at have en række købere som giver bud på virksomheden.
- De fleste professionelle virksomhedskøbere har erfaring fra adskillige transaktioner, hvorimod de fleste virksomhedsejere kun har en enkelt og meget afgørende handel.
- Closing a deal. At komme i mål og få lukket handlen er virksomhedsmæglerens succeskriterie. Derfor er der stor sandsynlighed for, at dette sker hurtigere når der er en mægler på sagen. Jo hurtigere virksomheden sælges, des mindre er risikoen for, at der opstår problemer i relation til medarbejdere, kunder eller leverandører.
Kilder:
Global Broker – virksomheder til salg
Bonavia.dk – en erfaren virksomhedsmægler
Be First to Comment