Det kan være svært at finde den rette partner i den nuværende dating verden. Med internettets ankomst synes hele verden at være ved ens fingerspidser og mange bruger for online dating sider. Disse sider kan sagtens være et perfekt sted at møde den rette lige så vel som man kan møde den på et diskotek eller en bar. Men internettet giver os så mange muligheder og dette er ikke altid en fordel, hvis ikke man kan finde ud af at administrere dette. Problemet med de mange, mange muligheder er at man på et tidspunkt er nødt til at vælge et eller andet og når man vælger noget til, så vælger man samtidig også en helt masse fra. Man er nødt til at vælge og til at satse, hvis man ikke gør det og bliver ved at med at kigge muligheder igennem, så sidder man jo bare fast.
Men det kan være skræmmende at tage et valg, der er jo ingen der kan give en nogen garanti for at man vælger rigtigt. Man har kun sig selv og sin egen mavefornemmelse og i kærligheds-spørgsmål kan den desværre også tage fejl. Hvor mange er ikke blevet forført af begær eller et smukt udseende for senere at indse at personen overhovedet ikke var den rette for en? Det er ikke nemt. På den anden side, så er man også nødt til at stole på mavefornemmelse, det er jo den eneste man har og hvis man virkelig lytter efter, så vil den sikkert også lede en på rette vej.
Det hele kommer ned til beslutningen. Man skal vælge og man skal satse. Hvis ikke man gør det, så sidder man fast i ubeslutsomhedens land eller man har måske valgt at date nogle stykker, man tør ikke for alvor satse på nogen af dem. Det er kærlighedens essens at man skal satse alt, hele sin person, følelser, krop og sjæl skal man give den anden og forholdet og så håbe på at man har valgt rigtigt, for hvis man ikke satser det hele, så har man heller ikke muligheden for at vinde det hele. Går man halvhjertet ind i et forhold, så bliver det også kun et halvhjertet forhold og hvem gider have det? Men satser man det hele, skal man selvfølgelig også være forberedt på at miste det hele. Det er vilkårerne. Man kan risikere at forholdet går skævt og man står tilbage med et knust hjerte, som gør lige så ondt som kærligheden gjorde godt, da den var på sit højeste. Her må man give sig selv lov til at være så ked af det som man har brug for, så man kan komme videre og satse sit hjerte igen, denne gang sikkert til den rette.
Står man i sådan en følelsesmæssig dårlig situation at man har fået knust sit hjerte eller står man og tør ikke satse af frygt for at dette skulle ske, må man tænke på det gamle ordsprog der siger at det er bedre at have elsket og mistet end overhovedet ikke at have elsket. Dette er der noget rigtigt i. Så sidder man og er single og kigger mange forskellige profiler igennem på dating siderne, så klik på en god og en, tag et valg og sats ellers finder man aldrig ud af om det var den store kærlighed der ventede der. Selvfølgelig skal man også bruge sin sunde fornuft og lige se personen an inden man falder ned på knæ med en ring, men på et eller andet tidspunkt i et forhold, hvis det går godt, er man nødt til at lade sig selv være sårbar og satse og se om man vinder. Sats på kærligheden og vind i livet.
Be First to Comment