Mange bække små. Og det gælder også, når det kommer til dit budget. Her er et billigere telefonabonnement en nem måde for dig at hente et par hundrede kroner i ren og skær besparelse på årlig basis. Og tillad mig at spørge dig om dette: Hvem gider betale for meget?
Der findes en række forskellige råd, som er nemme at eksekvere, men som alligevel kan spare dig for flere hundrede kroner på årlig basis. Dem får du lige her i dette indlæg – så efter du har læst det, er du klædt på til at gå ud og give dig selv mere luft i budgettet og opnå besparelser ved at vælge et billigere telefonabonnement.
Tip #1: Brug en prissammenligningstjeneste
At ringe rundt til en række forskellige teleselskaber, tage mod tilbud, skrive det ned og huske på det tager både lang tid og er meget besværligt. Men heldigvis findes der en løsning på netop dette.
Du finder på nettet en række forskellige prissammenligningstjenester, som hjælper dig med at få et hurtigt overblik over, hvor du finder den billigste løsning. Det giver dig nemlig mulighed for at sammenligne både priser, betingelser, og hvad der rent faktisk følger med i abonnement; som i taletid, mængden af data, og om du har fri SMS / MMS eller ej.
En god prissammenligner finder du fx her.
Men før du kan drage fuld nytte af disse sammenlignere, bør du først og fremmest blive klog på, hvilke behov du har for et nyt abonnement. Og her tænker jeg både på, hvor meget data du skal bruge, hvor meget taletid du har behov for, og om du har lyst til at få ekstra tjenester med i dit abonnement; fx Mofibo eller en musiktjeneste som Spotify. Faktisk kan det nogle gange godt betale sig at tage disse ekstraydelser med i dit abonnement, hvis du alligevel skulle ud og have det: Der er ofte penge at spare i at samle det hele ét sted.
Tip #2 Spar mere på dit dataforbrug
Du har ofte penge at spare ved at skrue ned for dit dataforbrug. Derfor giver jeg dig her et par tips til, hvordan du kan sætte dit dataforbrug ned og derved vælge et billigere telefonabonnement, så du kan spare penge.
Første tip er, at du bør slå de apps fra, som kører i baggrunden og trækker data, når du ikke bruger dem. På den måde slipper du for at bruge data på unødige og ligegyldige ting. Rigtig mange apps ligger i baggrunden og trækker; det kan fx være Facebook, som holder sig opdateret, InstaGram, som søger efter nye notifikationer, Messenger, der er på jagt efter nye beskeder, og Snapchat, som afventer nye snaps eller venneanmodninger.
Slår du disse ting fra, så kan du se dit dataforbrug gå ned ad på månedlig basis. Og du vil næsten ikke engang bemærke det, fordi du slår kun de forskellige apps’ forbindelse fra, når du ikke bruger dem. De virker nemlig stadig helt fint, når du åbner dem og skal bruge dem igen – det behøver du faktisk slet ikke at bekymre dig om.
En anden ting er at springe over på en WIFI-forbindelse, så snart det er muligt. Det kan fx være, når du er hjemme, når du er i toget eller andre situationer, hvor du ikke behøver trække fra dit dataforbrug fra dit mobilabonnement. Dette trick er især brugbart, hvis du skal downloade store ting eller streame TV-serier eller film; det trækker nemlig en hel del, og derfor kan du hurtigt får opbrugt dit data, hvis du gør meget af dette uden at være på WIFI.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg anbefale dig at holde dig fra at bruge din telefon som hotspot; bedre kendt som internetdeling. Det bruger en hel masse data, når du gør dette, og jeg ved godt, at det kan være nødvendigt i nogle situationer, men som udgangspunkt bør du holde dig fra det, hvis du ønsker at spare på dit data.
Be First to Comment