Efter kremering af den afdøde, sørger krematoriets personale for at asken puttes i en urne. Herefter vil den afdødes pårørende tage stilling til hvad der skal ske med urnen.
Find den rette urne
Hos bedemanden er der ofte et stort udvalg af forskellige urner. En urne fås i mange forskellige farver, med eller uden mønster, og i forskellige materialer og størrelser. Mange steder har man også mulighed for selv at sætte sig præg på urnen i form af dekorering. Dette er med til at gøre urnen mere personlig.
Den mest almindelige urne er lavet af plantefibre og andre biodynamiske materialer, og kaldes for “ø-urnen”. Den kan både fås i et bredt udvalg af farver samt med farver med mønstre. Udover denne er det også muligt at vælge en urne af ler. Denne kan også fås i mange forskellige farver. Man er derfor ikke tvunget til at vælge en med den klassiske brunlige lerfarve. Lerurner nedbrydes aldrig helt i jorden modsat ø-urnen.
Ønskes der et mere moderne look end den klassiske lerurne, kan man vælge touch urnen , som tilmed kan vælges med forskellige typer af udsmykning på. De keramiske urner er også en mulighed for at et lidt anderledes udseende, da disse er kendetegnet ved deres glansfulde look.
Hvad skal der ske med asken?
Hvis den afdøde eller de afdødes pårørende ønsker en kremering og bisættelse, skal der også tages stilling til hvad der skal ske med afdødes aske.
Skal urnen begraves?
Ønskes der en traditionel begravelse eller urnenedsættelse, skal man være opmærksom på om den valgte urne er tilladt at nedsætte i jorden. Ikke alle materialer er lovlige at nedsætte på alle kirkegårde eller gravpladser. Derfor er det vigtig at sikre sig dette inden.
De fleste bedemænd forhandler kun urner der er lovlige at nedsætte i jorden. Den meste almindelige, Ø-urnen, er 100% nedbrydelig i jorden, mens lerurner også stort set nedbrydes helt.
Skal den afdødes urne begraves er der tre muligheder for dette. Enten kan den nedsættes på et personligt gravsted med gravsten, der giver de efterladte mulighed for at besøge gravstedet. Der kan også vælges at få urnen nedsat i jorden, med en mindeplade over. Sidste mulighed er at få urnen begravet i en anonym fælleskab, hvor de efterladte ikke får at vide det præcise sted på kirkegården, hvor urnen er nedsat.
Når den afdøde skal kremeres sker dette umiddelbart efter højtideligheden i kirken eller kapellet. Efter 1-2 uger får de vil de pårørende få muligheden for at nedsætte urnen i den type af grav der er valgt. En gravplads til en urne er ofte billigere end en plads til en kiste. Gravpladser til urne er typisk mindre.
Skal asken spredes på havet?
Hvis afdødes ønske var at få sin aske spredt ud på havet, er dette også en mulighed. Her vil der ikke være nogle særlige krav til urnens materialer. Det er, uanset urnens materialer, ikke lovligt at smide urnen i havet. De pårørende bestemmer selv hvordan selve askespredningen skal foregår.
Skulle den afdøde ikke have ytret ønske herom på skrift, kan de pårørende søge om at få asken spredt på havet. Det er dog ikke lovligt at opbevare urnen i hjemmet. Skal der foretages en askespredning på havet, skal urnen derfor transporteres direkte fra krematoriet og til det sted man ønsker at sprede den afdødes aske.
For at kunne få lov til at foretage en spredning af asken over havet, skal der en række godkendelser på plads. Blandet andet skal myndighederne godkende dette. Ligeledes skal asken i de fleste tilfælde spredes minimum 200 meter fra land, og selve ceremonien må ikke vække opsigt. Det er muligt at få tilladelse til at sprede asken i en bugt eller en fjord, men ikke på land eller i en sø.
Be First to Comment