Zoneterapi kan afhjælpe maveproblemer hos babyer

Nu til dags er det alment kendt og accepteret at zoneterapi kan være godt til at afhjælpe maveproblemer som mavekneb, forstoppelse og umodne tarme, hos de helt små babyer.

Men zoneterapi kan så meget mere og det oplever flere og flere forældre, der vælger at behandle deres nyfødte baby med zoneterapi. 

Hvad kan zoneterapi hjælpe på?

Hvis din baby er urolig eller græder meget, vil der sikkert være nogen i din omgangskreds der foreslår at prøve zoneterapi, for at se om det kan afhjælpe din babys problemer. Men hvis dit lidt større barn fx lider af astmatisk bronkitis eller har væske i ørerne, vil de fleste råd måske være en maske med medicin eller at få lagt dræn.

Det er der heller ikke noget i vejen med, og jeg vil skynde mig at sige at jeg ikke er imod medicin på nogen måde, og at medicin i mange tilfælde er en nødvendighed.

Men jeg oplever flere og flere, som har lyst til at prøve en mere naturlig vej, inden de tyr til medicin eller at få lagt fx dræn. Og i en stor del af tilfældene kan zoneterapien afhjælpe problemet.

Mellemørebetændelse og zoneterapi

Ved kroniske mellemørebetændelser eller decideret væske i mellemøret, er barnet ofte i stor og konstant smerte det meste af tiden. Derfor kan det være nødvendigt med lidt smertestillende medicin samtidig med zoneterapi behandlingerne.

Der skal som oftest et forløb i gang, og selvom det selvfølgelig er meget forskelligt fra barn til barn, hvor mange behandlinger der skal til, men der skal som regel som minimum 5 zoneterapi behandlinger til ved væske i ørerne. Det samme gælder ved astmatisk bronkitis, som oftest også sætter sig som en kronisk tilstand.

Zoneterapi kan også være rigtig godt til at lindre de vokseværk. Især i 3-6 års alderen lider nogle børn meget af vokseværk. Det kan gøre ondt og generelt give meget uro i deres kroppe. Med zoneterapi behandlinger kan man arbejde på at skabe mere ro generelt i hele systemet, men især også koncentrere sig om reflekspunkterne for benene og knæene.

Skolestart

I skolealderen kan nogle børn også begynde at lide af hovedpiner og ondt i maven. Både hovedpine og ondt i maven kan dække over mange forskellige problematikker, og det er vigtigt, synes jeg, at kigge på barnets almentilstand sådan generelt. Hvis barnet generelt ikke trives så godt, ofte klager over at have ondt i maven eller hovedet, mister lysten til at spise, eller lysten til at komme i skole osv.

Er det en god idé at undersøge om der foregår noget i skolen. Hvis barnet ellers som udgangspunkt trives, men alligevel ofte klager og ondt i hovedet eller maven, kan zoneterapi være en god idé. Zoneterapien kan hjælpe med at genoprette balancen i både fordøjelsels- og tarmsystemet, som kan være en af grundene til at barnet har ondt i maven.

I start skolealderen – altså når barnet er omkring 6-7 år – er det også meget normalt at barnet bliver lidt forstoppet. Ofte er den nye situation med skoletoiletter, lås, og større børn, noget der kan få børnene til at prøve at holde sig hele dagen, og det kan udvikle sig til forstoppelse. Zoneterapi er en super effektiv behandling mod forstoppelse.

På samme måde kan man via zoneterapi også arbejde med de reflekspunkter som har med hovedpine at gøre. Generelt er det også en god idé for skolebarnet at få arbejdet både hormon- og nervesystemet godt igennem, da der i denne tid sker så meget i deres liv, både fysisk og mentalt.

Terapeutisk behandling

Zoneterapi kan nemlig også være en rigtig god behandlingsform, sammen med en terapeutisk behandling, hvis et barn lider af fx angst eller stress. Desværre ser vi flere og flere unge mennesker der føler sig så pressede i deres liv, at de udvikler stress eller får angstanfald. Zoneterapien kan ikke stå alene ved sådanne behandlinger, men kan hjælpe med at afstresse hele kroppen og give barnet en følelse af mere ro.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *